Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Det er et bredt felt af nominerede, der kendetegner DIRA Teknologiprisen 2021, påpeger årets jury, ifølge DIRA.
  • Det er et bredt felt af nominerede, der kendetegner DIRA Teknologiprisen 2021, påpeger årets jury, ifølge DIRA.

17.06.2021, 10:04

De er nominerede til DIRA Teknologiprisen 2021

Juryen har netop voteret, og de tre nominerede til DIRA Teknologiprisen er fundet, meddeler Dansk Robot Netværk, DIRA.


Juryen har voteret, og de tre nominerede til DIRA Teknologiprisen 2021 er nu fundet. Et nomineringsfelt, der endnu en gang viser teknologiernes enorme spændvidde, potentiale og nytænkning, fremhæves det.

De tre nominerede er Flow Robotics med pipetteringsrobotten Flowbot ONE, Odico med robotten Cut’N Move og OnRobot for den magnetiske robotgripper MG10.

Juryen består af nogle faste medlemmer, der repræsenterer entreprenørskab, presse, interesseorganisationer samt industrien. I juryen sidder blandt andet Lasse Kieffer, tidligere stifter af Purple Robotics, John Christiansen, Head of R&D Automation, LEGO og Claus Thorup Albjerg, erhvervskundeschef i Vækstfonden.

Før den endelige vinder af DIRA Teknologiprisen 2021 kan findes, skal de tre nominerede pitche deres produkter foran juryen og besøgende ved arrangementet Robotbrag under DIRA Business 2021, der finder sted den 26. august.

Vinderen af DIRA Teknologiprisen 2021 bliver afsløret til DIRA Business Festmiddag den samme dag, og prisen overrækkes igen i år af teknologiekspert David Guldager.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik