Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Automatik 2020 er en af de første lejligheder til at udstillere og besøgende kan mødes og ansigt til ansigt drøfte de seneste teknologier, og de muligheder, de åbner for brugerne. (Foto: MCH/Lars Møller)
  • Automatik 2020 er en af de første lejligheder til at udstillere og besøgende kan mødes og ansigt til ansigt drøfte de seneste teknologier, og de muligheder, de åbner for brugerne. (Foto: MCH/Lars Møller)

15.07.2020, 11:38

De seneste teknologier skal opleves

De kommende udstillere og besøgende kan se frem til at mødes 8. til 10. september, hvor der ansigt til ansigt, men med behørig afstand, igen bliver mulighed for at fremvise og besigtige de seneste teknologier i Brøndby.


Selv om man stadig skal holde afstand, er der nu udsigt til igen at kunne mødes ansigt til ansigt. Det er budskabet fra arrangørerne af Automatik 2020, som omfatter Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj & Automation, BITVA, Dansk Robot Netværk, DIRA, VVS- & Eltekniske Leverandører, VELTEK, Automatik & Proces samt MCH-Messecenter Herning, og holdes i Brøndby fra 8. til 10. september.

Automatik 2020 vil således byde på både udstilling og konferencer, og der bliver rig mulighed for at hente viden om de seneste teknologier, få værdifuld sparring såvel som at networke. Noget som både udstillere og besøgende ser frem til efter flere måneder med onlinemøder:

"Man kan simpelthen ikke sidde derhjemme og kigge ud ad vinduet og få en fornemmelse af, hvad der sker i branchen. Vi er nødt til at komme ud og opleve alle de nye teknologier og hente noget ny viden, så vi fortsat kan have en finger på pulsen," lyder det fra Area Sales Manager Peter A. Dahlgaard, Sihm Højtryk, der glæder sig til at besøge Automatik 2020. Han fortsætter: 

"Desuden tror jeg på H2H - Human to Human: At mennesker handler med mennesker. Det har aldrig været vigtigere at pleje sine relationer, end det er nu, så jeg glæder mig enormt meget til at komme ud og netværke med både nye og eksisterende kunder og leverandører på Automatik," fastslår Peter A. Dahlgaard.

De første 90 udstillere har meldt deres ankomst, og arrangørerne vil i fællesskab med branchen gøre messen til et godt og trygt sted at mødes, fremhæver projektchef Mona Jakobsen:

"Vi er glade for, at vi har fået mulighed for sammen med branchen at gennemføre Automatik og dermed bidrage til, at dansk erhvervsliv kan mødes igen. Networking er bedst face-to-face, og derfor er det vigtigt for Automatik og messens samarbejdspartnere at kunne præsentere både udstillere og besøgende for et trygt og ansvarligt koncept, der er tilpasset tiden og de til enhver tid gældende retningslinjer," siger Mona Jakobsen.

1det vil ske med afsæt i de tre grundprincipper antal, afstand og hygiejne, som MCH har udviklet i konceptet TrygtMCH, der også anvendes i Brøndby Hallen og indebærer tiltag som ændrede halplaner med større stande og bredere gangarealer, besøgsregistrering og adgangsforhold tilpasset de gældende retningslinjer.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik