Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
27-årige Marnus Botha fra PowerCon er årets lærling i DI AAlborgs område.
  • 27-årige Marnus Botha fra PowerCon er årets lærling i DI AAlborgs område.

26.05.2023, 07:38

DI Aalborgs Lærlingepris til Marnus Botha

Den 27-årige elektrikerlærling Marnus Botha fra PowerCon er fagligt på et imponerende højt niveau, og derfor er han blevet hædret med DI Aalborgs Lærlingepris 2023, meddeler erhvervsorganisationen.


Lige fra første dag hos PowerCon stod det klart, at de ikke havde at gøre med en helt almindelig lærling. Der var noget særligt over den måde, som 27-årige Marnus Botha gik til opgaverne på. Han er rolig, men også fuld af både ideer og initiativ, og så brænder han for elektrikerfaget og vil frem i verden, lyder det fra Alex Vernesen, som er produktionschef hos Hadsund-virksomheden.

Det er ikke kun Marnus Bothas positive tilgang til arbejdet, som er faldet i øjnene hos PowerCon. Han bærer også på et talent for elektrikerfaget, som gjorde, at han hurtigt var langt foran sit eget læreforløb:

"Han opfangede lynhurtigt, hvordan man laver eltavler. Indenfor et par måneder var han allerede i gang med at montere tavler, som lærlinge normalt først er klar til som anden eller tredje års lærlinge," fortæller Alex Vernesen, som hurtigt kommer i tanke om endnu et eksempel:

"Hos PowerCon har vi en ordning, hvor vores lærlinge i en 14-dagesperiode kommer i konstruktions-afdelingen, hvor de skal stifte bekendtskab med konstruktion og design. Jeg havde arrangeret opgaver til Marnus, som jeg vurderede ville tage to eller tre uger. Marnus løste opgaverne stort set uden support på bare tre dage".

Det faldt ikke overraskende i god jord hos konstruktionsafdelingen, hvor han passede godt ind både fagligt og personligt. Derfor endte det med en funktionærkontrakt og en fastansættelse som elkonstruktør. Aftalen blev underskrevet, allerede inden Marnus Botha tog på skole for at løse sin svendeprøve.

Efter svendeprøven, hvor han i øvrigt scorede et 12-tal for selv at installere, programmere og kalibrere en robot til fræsning, er skoletiden nu ovre. Og det glæder PowerCon at have ham på holdet, også når de flytter til deres kommende domicil i Hobro ved udgangen af 2023.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik