Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Forslagets effekt, der kan give udvidet adgang til virksomhedernes data, er et skridt i den forkerte retning, advarer direktør Lars Frelle-Petersen, DI. (Foto: Sif Meincke)
  • Forslagets effekt, der kan give udvidet adgang til virksomhedernes data, er et skridt i den forkerte retning, advarer direktør Lars Frelle-Petersen, DI. (Foto: Sif Meincke)

09.01.2019, 12:09

DI: Data skal beskyttes mod unødvendig adgang

DI støtter en forstærket indsats mod de stigende trusler fra både kriminelle og fremmede stater, men er bekymret over et aktuelt forslags effekt, der kan give udvidet adgang til virksomhedernes data.


Regeringen har forleden fremlagt et forslag, der vil styrke det danske forsvar mod cyberangreb, ved at styrke Center for Cybersikkerhed.

DI støtter en forstærket indsats mod de stigende trusler fra både kriminelle og fremmede stater, men er bekymret over forslaget om at give udvidet adgang til virksomhedernes data.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

"Vi er i en situation, hvor cybertruslen både udvikler sig og vokser. Så det er vigtigt, at Center for Cybersikkerhed har de værktøjer, der er nødvendige for at imødegå nye og voksende cyberangreb. Men vi er bekymret over den meget brede hjemmel om adgang til virksomhedernes data uden retskendelse, som forslaget i første omgang lægger op til," siger DI-direktør Lars Frelle-Petersen.

DI arbejder derfor nu på et høringssvar til lovforslaget, og her vil organisationen blandt andet stille skarpt på, om den vidtgående adgang til virksomhedernes data er nødvendig:

"Vi skal se nærmere på, om der er den rette balance i lovforslaget. Det vil vi gøre i vores høringssvar - og i en god, videre dialog med Forsvarsministeriet," siger Lars Frelle-Petersen.

DI frygter blandt andet, at en vidtrækkende offentlig adgang til virksomhedernes data kan være en trussel mod virksomhedernes grundlovssikrede ret til beskyttelse af følsomme oplysninger som forretningshemmeligheder og private informationer.

"Grundlæggende ser vi gerne, at Center for Cybersikkerhed får styrkede muligheder for at imødegå cyberangreb mod vores samfund, og det er tydeligt, at det også er ambitionen i lovforslaget, og derfor ser vi frem til en dialog om udformningen af den endelige lovgivning," siger Lars Frelle-Petersen

Et andet element i lovforslaget er, at Center for Cybersikkerhed vil skulle stille en række ydelser frit til rådighed på et område, hvor der i dag eksisterer et frit marked med konkurrerende virksomheder. Også her vil DI have fokus på at sikre, at den vigtige styrkelse af Center for Cybersikkerhed samtidig tager hensyn til det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->