Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
På den kommende DiaLabXpo 2022, der holdes sideløbende med FoodTech 2022 i Herning, kan man møde en række af diagnostik- og laboratoriebranchens udbydere. (Foto: MCH/Lars Møller)
  • På den kommende DiaLabXpo 2022, der holdes sideløbende med FoodTech 2022 i Herning, kan man møde en række af diagnostik- og laboratoriebranchens udbydere. (Foto: MCH/Lars Møller)

19.09.2022, 13:54

DiaLabXpo 2022-udstillere klar med lærerige oplevelser

Sideløbende med den kommende FoodTech 2022-messe i Herning, 1. til 3. november, holdes også DiaLabXpo 2022, hvor en række af diagnostik- og laboratoriebranchens udbydere deltager som udstillere, og vil møde veloplagt frem med lærerige oplevelser til de besøgende.


DiaLabXpo 2022 vil 1. til 3. november i Herning danne rammen om viden, fremtidens løsninger, faglige events, trends og networking, fremhæver In Vitro-direktør Kim Bidsted, der er blandt årets udstillere, og ser meget frem til de tre dage i starten af november:

"DiaLabXpo er Danmarks eneste rigtige, professionelle laboratoriemesse, så den skal vi selvfølgelig være med på. Messen samler professionelle leverandører, forskere, laboratorieansatte og indkøbere og giver os dermed muligheden for at møde både nye og eksisterende kunder. Vi håber derfor både på at skabe fundamentet for nye samarbejder og bygge videre på gamle," lyder det fra Kim Bidsted, der forud for messen løfter lidt af sløret for, hvad virksomheden medbringer på messen:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

"Vi har en fødevaregodkendt, bionedbrydelig nitrilhandske med, og desuden præsenterer vi et udvalg af laboratorieplastprodukter fra vores største leverandør Greiner Bio-One," oplyser Kim Bidsted.

På DiaLabXpo bliver der også god mulighed for at blive klogere via en række oplysende oplæg fra centrale aktører i branchen. Oplæggene er med til at gøre messen til et unikt samlingssted, og i år bliver det blandt andet muligt at høre om flytningen af hospitalerne i Herning og Holstebro til Regionshospitalet Gødstrup - et omfattende projekt, der ikke desto mindre blev gennemført på få uger:

"Oplægget giver et kort indblik i, hvordan flytningen og etableringen af en analysehal er forløbet. Det var en enorm udfordring, idet graden af medudflytning af inventar var cirka 80%, og driften skulle opretholdes samtidig," forklarer chefkemiker Helle Tanderup Kristensen, og fortsætter:

"Flytningen var vellykket. Der opstod selvfølgelig udfordringer undervejs, men det viste sig, at organiseringen i forbindelse med flytningen var godt rustet til at håndtere problemstillingerne. God forberedelse lønner sig. Meget kan lade sig gøre, når den ekstra indsats er for en kort periode, og alle arbejder mod samme mål og efter samme tidslinje".

Oplægget har fået titlen 'Effektiv flytning og fuld automatisering' og forestås foruden Helle Tanderup Kristensen af afdelingsbioanalytiker Lone Nees og kvalitetskoordinator Kirstine Flæng Pedersen.

Allerede på messens førstedag gælder det Indkøbernes dag, der byder på fire højaktuelle oplæg: 'Green solutions in real life' ved Per Hansen, Director Solutions Sales & BCM, DSV, beskæftiger sig med virksomhedens arbejde med grønne værditilbud. Herefter gælder det 'Omstilling af sundhedsvæsenets forbrug - fra lineær til cirkulær økonomi' ved Maria Gaden, leder af Center for Bæredygtighed, og Julie Petersen, ph.d. i mikrobiologi, begge Region Midtjylland.

'God genanvendelse starter med indkøb' ved Leise Marud, chef for bæredygtighed, Stena Recycling, ser på vigtigheden af at foretage de rette indkøb, når der skal tænkes i cirkulære kredsløb. Og i rækkens sidste oplæg går Anders Ruskov, Re-Zip og næstformand i Dialabs bestyrelse, i dybden med 'Bæredygtighed i laboratoriet'.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik