Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sammenfattende for Carsten Orth Gaarn-Larsen arbejdsliv har været et fokus på offentligt-privat samarbejde, især inden for områder, hvor teknologi skaber værdi for samfundet, fremhæver DTU.
  • Sammenfattende for Carsten Orth Gaarn-Larsen arbejdsliv har været et fokus på offentligt-privat samarbejde, især inden for områder, hvor teknologi skaber værdi for samfundet, fremhæver DTU.

21.04.2021, 13:24

DTU får koncerndirektør

DTU meddeler, at universitetet har ansat Carsten Orth Gaarn-Larsen som koncerndirektør pr. 1. maj, og han skal ikke mindst være med til at sikre gennemførelsen af universitetets strategiarbejde, fremhæves det.


Carsten Orth Gaarn-Larsen har senest været CEO for CLEAN, Danmarks grønne klynge inden for energi- og miljøteknologi, hvis primære formål er at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark gennem tætte offentlig-private samarbejder.

Som koncerndirektør på DTU skal han sammen med den øvrige direktion være med til at sikre, at DTU lever op til sin ambitiøse strategi, og samtidig arbejde for universitetes tilstedeværelse i hele landet, fremhæver rektor for DTU, Anders Bjarklev.

Carsten Orth Gaarn-Larsen har blandt været præsident for Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV), hvor han stod bag visionen 'Danmark skal være blandt de fem førende Science og Engineering-regioner i verden til gavn for kommende generationer'.

Og CV'et inkludere endvidereet job som direktør i Højteknologifonden og 14 års ansættelse hos TDC, hvor han blandt andet var vice president med ansvar for produkt- og tjenesteudvikling samt corporate venture.

”Jeg glæder mig til at byde Carsten Orth Gaarn-Larsen velkommen i DTU’s direktion, hvor vi er i fuld gang med at sætte ny kurs mod strategiens ambitiøse pejlemærker om udvikling af Europas bedste ingeniøruddannelser, digitalisering og teknologi for en bæredygtig udvikling til gavn for samfundet,” udtaler rektor Anders Bjarklev i anledning af ansættelsen.

Carsten Orth Gaarn-Larsen er uddannet cand. polyt. i elektronik fra DTU og cand. merc. i organisation og ledelse, og han har desuden en HD i udenrigshandel fra CBS.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik