Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
13. til 15. september kan man på AUTOMATIK 2022 møde E. Eberhardt-teamet, som ud over at præsentere de seneste produktlanceringer i programmet også dagligt byder på lagkage og kaffe i forbindelse med selskabets 50 års jubilæum.
  • 13. til 15. september kan man på AUTOMATIK 2022 møde E. Eberhardt-teamet, som ud over at præsentere de seneste produktlanceringer i programmet også dagligt byder på lagkage og kaffe i forbindelse med selskabets 50 års jubilæum.

03.08.2022, 16:02

E. Eberhardts 50 års jubilæum fejres i Brøndby

I år kan E. Eberhardt ApS fejre selskabets 50 års jubilæum. I dagene 13. til 15. september er firmaet på plads med produktsortimentet i Brøndby, hvor der dagligt under messen klokken 14 bydes på lagkage og kaffe på standen.


E. Eberhardt har siden 1972 leveret instrumentering til den danske procesindustri.

Virksomheden, der blev grundlagt i 1972 af Erik Eberhardt under navnet Ingeniørfirmaet E. Eberhardt, startede med udvikling og produktion af pneumatiske og elektroniske niveautransmittere til skibe og mejerier. Siden fulgte vægtfyldetransmittere og mekaniske niveaumålere til offshore tanke.

Da Erik Eberhardt i 1988 gik på pension blev firmaet solgt til to medarbejdere. I de følgende år etableres der distributøraftaler med flere udenlandske producenter af procesinstrumentering og virksomheden udviklede sig i højere grad til en specialiseret teknisk handelsvirksomhed med en stabil og god udvikling.

Og i år kan så fejres 50 års jubilæum. Ejerskabet/kredsen udgøres i dag af direktør Steen Rasmussen, der ejer 70 procent, Jonas Reither med 20 procent og Kristian Rasmussen samt Søren Agerbæk med hver fem procent.

50 års jubilæet er absolut et øjeblik, hvor virksomheden med stolthed kan se tilbage på de mange gode år, der er gået, og minder medarbejderne om det privilegie, som det er at drive og udvikle en virksomhed med en lang og spændende historie, fastslår Steen Rasmussen: 

"Det er dog også et øjeblik hvor vi kan konstatere at det er en virksomhed i god form og klar til 50 år mere," fastslår Steen Rasmussen videre.

E. Eberhardt tilbyder primært instrumenter til måling af tryk, flow, niveau, berøringsløs(infrarød) temperaturmåling og mange typer af analysemåling i væsker, samt elektriske aktuatorer og UV-anlæg.

Foruden at præsentere leveringsprogrammet inden for procesinstrumentering skal deltagelsen på AUTOMATIK 2022, 13. til 15. september også bruges til at markere 50 års jubilæet. Derfor byder E. Eberhardt på lagkage og kaffe hver eftermiddag fra klokken 14 på standen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik