Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
CEO Matthias Altendorf glæder sig over at Endress+Hauser voksede over alle regioner i 2018. Øget industriel digitalisering gav gode resultater.
  • CEO Matthias Altendorf glæder sig over at Endress+Hauser voksede over alle regioner i 2018. Øget industriel digitalisering gav gode resultater.

21.05.2019, 09:12

Endress+Hauser i fortsat vækst

Endress+Hauser oplevede en stærk vækst i alle regioner, sektorer og produktområder i 2018. Det skyldtes blandt andet den igangværende digitalisering af industrien og den positive udvikling på de internationale markeder. Koncernen øgede omsætningen og fortjenesten, investerede kraftigt og skabte hundredvis af job på verdensplan.


2018 var kort sagt et godt år for Endress+Hauser på verdensplan, lyder det fra øverste koncernchef, CEO Matthias Altendorf, der videre fremhæver, at koncernen øgede nettoomsætningen med 9,5 procent til 2,455 milliarder euro på trods af stærk modvind fra vekselkurser. Omregnet i lokal valuta steg omsætningen med 12,7 procent.

Virksomheden blev styrket af en stærk økonomi i procesautomationssektoren. Fortsat stor efterspørgsel fra private forbrugere samt højere priser for olie og råmaterialer bidrog til væksten. Efter nogle års noget tilbageholdende investeringsaktivitet oplevede man igen storstilede projekter. Ifølge økonomidirektør Luc Schultheiss var Endress+Hausers præstation "over branchens gennemsnit". Endress+Hauser gjorde store fremskridt i Europa. Virksomheden var dynamisk selv i Afrika og i Mellemøsten samt i Asien-Stillehavsområdet. Den kraftigste vækst oplevede man dog i Syd- og Nordamerika.

"Efter 65 år overtog USA posten fra Tyskland som vores største salgsmarked," fortalte Matthias Altendorf. Kina oplevede også en tocifret vækst. "Hvis denne tendens fortsætter, kan Kina snart komme til at overtage tronen," tilføjer Matthias Altendorf.

Udsving i valutakurserne var ikke alene med til at mindske omsætningsvæksten, men lagde også en dæmper på omkostningsstrukturerne på trods af væsentlige omkostningsstigninger til materialer. Driftsoverskuddet (EBIT) steg med 31,4 procent til 330,6 millioner euro. Selv om der i modsætning til året før ikke var nogen engangsindtægter i 2018, steg fortjenesten før skat (EBT) stadig med 14,6 procent til 315,7 millioner euro.
Nettoindkomsten steg med 11,2 procent til 232,5 millioner euro, hvilket afspejler en effektiv skattesats på 26,4 procent. Det var en stigning i forhold til årets før på grund af en ændring i fortjenestens sammensætning. Egenkapitalen nåede 71 procent, hvilket er en stigning på 0,8 procent. Koncernen har ingen bankgæld af betydning.

Endress+Hausers vækst blev stimuleret af en række innovationer. Virksomheden lancerede 54 produkter sidste år. Udgifterne til forskning og udvikling steg til 184,2 millioner euro og udgjorde dermed 7,5 procent af omsætningen. Virksomheden indgav 287 patentansøgninger i 2018. Ved årets udgang var Endress+Hauser i besiddelse af næsten 7.800 patenter og andre immaterielle rettigheder. Omkring en tredjedel af de nye patenter var relateret til IIoT, digital kommunikation, diagnostik og elektronik:

"Digitalisering vinder frem inden for alle områder," understreger Matthias Altendorf. Ud over 1.000 udviklere, som er aktive på koncernens kompetencecentre, arbejder forskellige nyoprettede enheder også på produkter, løsninger og services til den digitale tidsalder. Endress+Hauser samarbejder desuden tæt med branchepartnere såsom softwarespecialisten SAP.

Den positive udvikling betød, at der blev skabt mange nye job. Ved udgangen af 2018 havde Endress+Hauser en global arbejdsstyrke på 13.928, hvilket var en stigning på 629 i forhold til året før. Der var især mange nyansættelser inden for produktion og produktionsrelaterede områder samt i serviceenhederne. Virksomheden skabte 200 nye job alene i Basel-regionen.

Endress+Hauser fik en god start i 2019. Koncernens ordretilgang og nettoomsætning ligger et stykke over sidste års niveau. Virksomheden forventer dog, at denne tendens vil aftage i andet halvår, men stadig udgøre en solid vækst på et etcifret middelhøjt niveau. Virksomheden planlægger at investere 260 millioner euro i år, og hvis virksomheden fortsætter med at klare sig godt, bliver der skabt yderligere 500 job på verdensplan.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik