Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Beckhoff-direktør Michael Nielsen udpeger i styreskabet den PLC, der styrer alle funktioner i det moderne domicil, hvor firmaet har "taget sin egen medicing", når det gælder bygningsautomatisering.
  • Beckhoff-direktør Michael Nielsen udpeger i styreskabet den PLC, der styrer alle funktioner i det moderne domicil, hvor firmaet har "taget sin egen medicing", når det gælder bygningsautomatisering.

22.11.2020, 08:38

Energibesparelser med digitalisering

Beckhoff Automation har indviet et dansk domicil fyldt med firmaets egne, digitale løsninger til bygningsautomatisering, og med alle funktioner styret på den fælles platform TwinCAT 3.


Beckhoff Automations danske domicil i Kolding er prototypen på, hvad man kan opnå af energibesparelser, øget komfort og sikring af en bygning ved anvendelsen af den seneste teknologi inden for bygningsautomatisering, fremhæver direktør Michael Nielsen, Beckhoff Automation A/S i det aktuelle Automatik & Proces

”Vi er gået all-in med hensyn til digitalisering og automatisering, for at vise hvad vi er i stand til, og vi vil bruge huset som et levende showroom. Tiden er helt rigtig til at skabe optimale fysiske rammer for vores medarbejdere og anvende vores egne intelligente løsninger fra kælder til kvist”, siger Michael Nielsen, mens han med stolthed viser domicilet frem. Huset har været i brug siden sommeren 2020, men Covid-19 satte en stopper for en officiel åbning, som skulle have fundet sted i sensommeren.

”Da beslutningen om at bygge domicilet blev truffet, gik vi straks i gang med at drømme stort. Inden for bygningsautomatisering er det muligt at skabe intelligente bygninger, der sætter medarbejderne i centrum samtidig med at energiforbruget optimeres. Huset optimerer ikke alene lys, varme og luft i forhold til alle de Live-værdier, vi kan monitorere. Det er eksempelvis forskellige metrologiske data fra en vejrstation på taget, som måler udetemperatur, luftfugtighed, skydække, vindhastighed og -retning samt strålingsniveauet fra solen,” fortæller Michael Nielsen, og fortsætter:

”Vi kan også ved hjælp af sensorer få et ret præcist billede af, hvordan vores bygning lever i hverdagen, og hvor vi kan skabe energibesparelser. Opvarmningen af huset sker ved hjælp af fjernvarme, og på taget af bygningen er der opsat solceller, der leverer el til el-nettet, hvilket også påvirker energiregnskabet positivt”.

Læs hele den spændende online-version ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->