Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Politikerne kan sikre, at man i endnu højere grad opfylder forpligtelserne og gennemfører den grønne omstilling billigst muligt ved at sætte turbo på elektrificeringen af energiforbruget, fastslår medlem af Energisparerådet for TEKNIQ Arbejdsgiverne, Maria Christina Rizzo.
  • Politikerne kan sikre, at man i endnu højere grad opfylder forpligtelserne og gennemfører den grønne omstilling billigst muligt ved at sætte turbo på elektrificeringen af energiforbruget, fastslår medlem af Energisparerådet for TEKNIQ Arbejdsgiverne, Maria Christina Rizzo.

19.03.2021, 10:08

Energieffektiv dukserolle forpligter

TEKNIQ Arbejdsgiverne glæder sig over, at Danmark nu igen er med forrest i EU-feltet, når det gælder om at levere energibesparelser. Men der er lang vej igen.


Aktuelle beregninger fra Energistyrelsen viser, at Danmark er godt på vej mod at opfylde EU-kravet om energibesparelser i 2030. Så sent som i 2019 så det ellers skidt ud, men nye klimaaftaler har betydet, at den danske indsats nu står til at opfylde kravet med 127 procent.

”Det er overordentlig positivt, at de tiltag, som Folketinget har vedtaget med Energiaftalen og Klimaaftalen har vist sig at have så stor effekt i forhold til at opfylde den danske EU-forpligtelse,” siger Maria Christina Rizzo, konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne,  og organisationens medlem af Energisparerådet.

Hun advarer dog mod, at man ser de nye beregninger som en anledning til at hvile på laurbærrene.

”Beregningerne viser, hvad vi kan udrette. Men det forpligter også. Og til trods for, at retningen nu er rigtig, er der stadig store potentialer, som endnu ikke er blevet indfriet. Det gælder fx i forhold til erhvervslivet, hvor vi kan se, at millioner af støttekroner til energieffektiviseringer samler støv i Erhvervspuljen. Simpelthen fordi at det er alt for besværligt at søge om tilskuddene,” siger Maria Christian Rizzo, og uddyber:

”Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt, at man politisk har sat en retning. Det er mindst lige så vigtigt, at man får tiltagene til at fungere i virkeligheden”.

Hun peger også på, at de store ændringer, som det danske energisystem vil gennemgå med en kraftig øget elektrificering af transporten og en udfasning af den fossile bygningsopvarmning, har potentiale til at bidrage markant til indfrielsen af EU-målene.

”Derfor kan politikerne sikre, at vi i endnu højere grad opfylder forpligtelserne og gennemfører den grønne omstilling billigst muligt ved at sætte turbo på elektrificeringen af energiforbruget, da der er tale om kendte teknologier og løsninger. Og i det hele taget er det fornuftigt at have større ambitioner end bare at opfylde minimumsforpligtelsen. På den måde får vi i sidste ende en billigere grøn omstilling og reducerer CO2-belastningen af klimaet,” siger Maria Christian Rizzo.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik