Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Det danske rumerhverv støttes med 17 millioner af ESA til syv teknologier.
  • Det danske rumerhverv støttes med 17 millioner af ESA til syv teknologier.

04.09.2018, 16:09

ESA-millioner til rumerhvervene

Kompakte stjernekameraer, bedre og billigere afprøvninger af satellitantenner med droner eller skibsruter, der sparer brændstof og reducerer udledninger ved hjælp af satellitdata.


Støttemodtagerne af midlerne fra den europæiske rumorganisation, ESA, til udvikling af rumbaseret teknologi spænder bredt.

Med regeringens rumstrategi fra 2016 er midlerne i ESA blevet målrettet teknologier, som kan bidrage til vækst og øget europæisk forskning. ESA har i samarbejde med Styrelsen for Forskning og Uddannelse og Innovationsfonden tildelt 17 millioner kroner til udvikling af nye teknologier inden for rumerhvervet.

En af modtagerne er den lille virksomhed Space Inventor fra Aalborg, som denne gang har fået støtte til at udvikle en ny optisk laser til kommunikation på nanosatellitter. Space Inventor deltager også sammen med den store danske rumvirksomhed Terma Space i et andet udviklingsprojekt om nanosatellitter, som har fået støtte i år. Projektet vil udvikle kompakte stjernekameraer, som passer ind i en nanosatellit.

Rumområdet og det maritime område er tæt forbundet. Danmarks største udviklingsorganisation inden for vand, DHI, har i år sammen med flere partnere modtaget støtte i ESA. Støtten går til at demonstrere, at skibe kan spare brændstof og reducere udledninger ved at sejle efter mere optimale ruter fastlagt af modeller, som bruger aktuelle data fra satellitternes overvågning af havstrømme, bølger og vandstand. Projektet er blevet støttet i tidligere faser, og demonstrationen skal fjerne den sidste barriere for et kommercielt salg.

Også en dronevirksomhed har fået støtte i år. QuadSAT, som kommer fra droneklyngen i Odense, udvikler en ny form for droneplatforme. Platforme, der skal give mulighed for en bedre og billigere afprøvning, kalibrering og typegodkendelse af satellitantenner til skibe, biler og fly. Dronen skal simulere bevægelsen af forskellige transportmidler som skibe, fly og biler. Udvikling af antenner til satellitkommunikation er en af styrkepositionerne i det danske rumerhverv.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik