Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Direktør Kim Povlsen, UR, har i partnerskab med MiR og OnRobot arbejdet sammen med danske medlemmer af Europa-parlamentet og Erhvervsministeriet for at øge forståelsen for sikkerheden i kollaborative robotter, de såkaldte Cobots.
  • Direktør Kim Povlsen, UR, har i partnerskab med MiR og OnRobot arbejdet sammen med danske medlemmer af Europa-parlamentet og Erhvervsministeriet for at øge forståelsen for sikkerheden i kollaborative robotter, de såkaldte Cobots.

01.02.2023, 09:30

EU-aftale blåstempler Cobots

En aktuel EU-aftale ses som blåstempling af cobots, som EU-kommissionen ellers havde lagt an til at skabe barrierer for brugen af.


Tilbage i april 2021 præsenterede EU-kommissionen et forslag til regulering af kunstig intelligens, AI, og brug af maskiner. Hvis forslaget til et AI-direktiv og en opdatering af maskindirektivet var blevet implementeret direkte, kunne det have ført til en massiv opbremsning af automatiseringen i hele Europa - og dermed også af væksten i den fremstormende danske robotindustri. Efter forhandlinger med Europa-Parlamentet og Ministerrådet står det nu klart, at Kommissionens forslag er blevet ændret, og at barriererne for brugen af robotterne er fjernet, hvilket glæder administrerende direktør Kim Povlsen, Universal Robots, UR: 

"Vi er naturligvis meget glade for, at der er blevet lyttet til os i Bruxelles, og jeg ser aftalen som EU’s officielle blåstempling af, at cobots kan arbejde side om side med mennesker uden sikkerhedsrisici. Aftalen betyder også, at vi i robotindustrien kan fortsætte den positive udvikling, vi har oplevet de seneste 15 år, hvor vi har skabt mere end 10.700 arbejdspladser i Danmark," siger Kim Povlsen.

EU-aftalen betyder, at cobots, ikke skal tredjepartcertificeres, som der ellers var lagt op til. En sådan tredjepartscertificering ville have gjort det mere besværligt og omkostningstungt at automatisere for særligt de små og mellemstore virksomheder, SMV'erne, som udgør langt størstedelen af kunderne på det europæiske robotmarked. 

Den danske robotindustri og særligt de kollaborative robotter er en af de hastigst voksende industrier i Danmark, og potentialet er stort, siger Enrico Krog Iversen, administrerende direktør i OnRobot:

"Vi har skabt et lille væksteventyr i Danmark og etableret danske cobots i en global førerposition. Det ville da være ærgerligt, hvis det eventyr skulle bremses nu, så vi ikke kunne realisere det fulde potentiale med tusindvis af nye arbejdspladser i Danmark".


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik