Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Odeon i Odense samler til marts de førende robotledere om European Robotics Forum 2023.
  • Odeon i Odense samler til marts de førende robotledere om European Robotics Forum 2023.

10.10.2022, 08:32

Europas førende robotforskere samles i Danmark

Centralt i Odense, i Odeon, samles i dagene 14. til 16. marts 2023, deltagere fra den internationale robotverden. Der ventes således 800 robotforskere og -ledere til European Robotics Forum 2023 .


Det danske robotmiljø får et globalt udstillingsvindue, når European Robotics Forum 2023 finder sted i Odeon i Odense den 14. til 16. marts 2023.

800 gæster fra den internationale robotbranche ventes til byen, der er vært for anden gang. Det er Syddansk Universitet, SDU, med professor Christian Schlette i spidsen, der denne gang har trukket robot-topmødet til Odense med opbakning fra Odense Kommunes Invest In Odense, robotklyngen Odense Robotics og Teknologisk Institut.

UR var endnu ikke solgt for milliarder til amerikanske Teradyne, og andre fynske robotfirmaer som OnRobot og MIR slet ikke stiftet. Det var status, sidst der var europæisk topmøde for robotfolk i Odense tilbage i 2012.

Nu vender European Robotics Forum med deltagelse af op mod 800 roboteksperter så retur til Odense og Danmark, hvor robotklyngen i de mellemliggende år vokset til den største i Nordeuropa, og i dag indtager en international førertrøje på områder som droner, mobile og kollaborative robotter med flere end 10.000 ansatte og 430 virksomheder.

”Vi er meget glade for, at European Robotics Forum er tilbage i Odense efter 11 år. Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet er et af de stiftende medlemmer af euRobotics. Et afgørende element i opbygningen af et stærkt internationalt netværk på tværs af det europæiske robotsamfund er muligheden for at mødes. ERF føles altid mere som en familiesammenkomst frem for en konference, og vi ser frem til at have vores mangeårige partnere og venner på besøg - samt give unge talenter mulighed for at opleve fællesskabet," siger Christian Shlette, som også er medlem af euRobotics' bestyrelse.

Efter planen bliver Odeon således centrum for konferencen, når forskere, udviklere, direktører og beslutningstagere diskuterer aktuelle tendenser og nye løsninger indenfor robotinnovation og kunstig intelligens, AI.

Robotklyngen Odense Robotics' direktør Mikkel Christoffersen er svært begejstret for at Odense igen bliver værtsby for den europæiske robotbranches største træf:

”Det er en blåstempling af Odenses og Danmarks internationale førerposition inden for robotteknologi. Verdens førende robotforskere tegner billedet for fremtidens udvikling på netop denne konference, som får stor betydning for den danske robotindustri. Her kan Danmarks robot-, automations- og dronevirksomheder få indblik i fremtidens forskningstendenser – og fremvise deres teknologier til akademikere, investorer og slutbrugere. Det er en unik mulighed for robotvirksomhederne at komme tættere på skelsættende forskning og accelerere deres innovation,” siger Mikkel Christoffersen.

”Beslutningen om at rykke fra Rotterdam til Odense næste år understreger den globale interesse, der er skabt for robotløsninger og droner fra Fyn. I Tokyo, Boston og Silicon Valley har man for længst opdaget, at man skal kigge mod Odense, for at følge med udvikling af fremtidens robotter, droner og automation. I Odense er der et unikt økosystem, understøttet af visionære politiker, som har et erklæret mål om at Odense skal være ”Verdens Bedste Robotby” i 2030," siger direktør Joost Nijhoff, Invest i Odense.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik