06.11.2024, 10:46
Proces- og kvalitetsoptimering er basis for dagligdagen i Eye4improve, som netop har lanceret yderligere et rekordregnskab. Omsætningen er øget med 35 procent, men målet i de kommende år er at vækste yderligere 20 procent årligt.
Eye4improve, der forener optimeringskoncepterne Lean og Six Sigma i forbindelse med procesoptimering, teknologi-implementering og kvalitetsforbedring, har netop udsendt virksomhedens seneste årsregnskab. Omsætningen steg med 35 procent til 18,3 millioner kroner, hvilket er det højeste niveau i virksomhedens historie. Bruttofortjenesten var på lige under fire millioner kroner. I 2020 beskæftigede Eye4improve en enkelt konsulent, og i dag er der tilknyttet 21 konsulenter.
Direktør i eye4improve er grundlægger og ejer Michael Paulsen. Han fremhæver en række strategiske indsatsområder som medvirkende til det økonomiske resultat:
"Hovedårsagerne til vores positive resultat kan primært tilskrives en række fokuspunkter, der har vist sig særligt effektive. Først og fremmest har vi formået at skabe større anerkendelse for vores brand i markedet, hvilket har forstærket vores position og skabt øget synlighed blandt kunderne. I tæt kombination med en høj projektkvalitet har det været en afgørende faktor for væksten," fortæller Michael Paulsen og uddyber:
"Igennem det seneste år har vi på tværs af virksomheden systematiseret alle vores markedsdata i et nyt CRM-system, hvilket har betydet, at alle ansatte trækker på de samme informationer. Det har givet os bedre muligheder for at spotte konkrete vækstmuligheder, herunder geografisk ekspansion og indtræden på nye markeder."
Ifølge Michael Paulsen har det seneste år især budt på en stigende efterspørgsel fra kunder, der søger konkrete værktøj til procesforbedring. Den udvikling har skabt rift om virksomhedens Lean- og Six Sigma-konsulenter.
Med afsæt i virksomhedens resultater har Eye4improve klare intentioner om at fortsætte den vækstrejse, man har indledt:
"Når vi ser frem mod de næste to til tre år, har vi høje forventninger til vores udvikling. Vores igangværende strategiske initiativer fortsætter med uændret fart og kraft, og med de konkrete tiltag forventer vi en årlig vækst på 20 procent på toplinjen over de næste tre år," fortæller Michael Paulsen og sætter flere ord på fremtidsplanerne:
"Ambition for os er, at vi løbende forbedrer det tilbud, vi går i markedet med, og formlen er egentlig ret simpel. Vi skal implementere løsninger, der giver kunderne maksimale betingelser for værdiskabelse. Det gør vi ved - i tæt samarbejde med kunderne – at lære dem, hvordan de bedst muligt tilpasser deres forretningsprocesser, uanset hvilen branche eller hvilke markeder de opererer på".
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: