09.04.2025, 18:38
Faulhabers serie af metalplanetgear udvides nu med 14GPT og 16GPT, der ligesom den øvrige GPT-familie er udviklet til krævende applikationer, hvor pladsen er begrænset. Gearene kan kombineres med en vifte af motorer.
Tyske Faulhaber meddeler, at man nu udvider GPT-gearfamilien, med yderligere planetgear; 14GPT og 16GPT, der ligesom øvrige GPT-gear er udviklet til krævende applikationer, hvor pladsen er begrænset. Gearene kan kombineres med en vifte af motorer.
De tilføjne størrelser bygger på det gennemprøvede designprincip for GPT-gearene, der er udviklet til at resultere ikke blot i højere drejningsmoment, men også muliggør en særligt kort samlet længde – til brug i applikationer, hvor plads er afgørende. Derudover tillader det optimerede design en højere hastighed på op til 24.000 omdrejninger i minuttet, hvilket muliggør effektiv udnyttelse af motorens fulde hastighedsområde.
Det øgede antal gear udvider gearenes anvendelsesområde, herunder åbnes for øget radial og aksial bæreevne, som brugeren kan anvende ved selv tungere belastninger.
GPT-gearene er fremstillet udelukkende af hærdet rustfrit stål. De svejste forbindelser mellem de enkelte dele sikrer en robust og holdbar konstruktion.
Deres robuste konstruktion og højere ydeevne gør således 14GPT- og 16GPT-gear anvendelige i robotteknologi, laboratorieautomatisering eller medicinsk diagnostik. Uanset om det drejer sig om inspektionsrobotter, elektro-optiske enheder eller laserapparater.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: