01.11.2024, 14:34
Fredag markerede direktør Ole Sørensen de første 25 år med GreenMatic, der har hjemme nær Kastrup på Amager, og branchefolk fra kunde- såvel som leverandørmassen mødte frem og medvirkede til en festlig dag.
Tilbage i 1999, da Ole Sørensen skulle tænke 25 år frem i tiden, i forbindelse med etableringen af GreenMatic, der virkede det som rigtigt lang tid. Nu, hvor han ser tilbage, så konstaterer han, at i det syn, der er det en kort periode, og firmaet er klar til at tage fat på fremtiden, oven på 25 års jubilæumsdagen.
Den blev fredag markeret i virksomhedens egne rammer, og mange fra nær og fjern, havde lagt vejen forbi, og hørte også Ole Sørensen takke personalet for deres store indsats.
Ud over leverandører og kunder, så var også den lokale borgmester, Allan S. Andersen, Tårnby Kommune, forbi. Han er løbende i dialog med erhvervslivet i byen, og havde også tidligere været forbi GreenMatic, og fået en introduktion til virksomheden.
Ved den lejlighed viste det sig, at borgmesteren delte faglig baggrund med Ole Sørensen, i det de begge er uddannet elektrikere, og således kan borgmesteren også tælles med i betegnelsen branchefolk ved receptionen.
Ud over leverandører og brugere af PLC'er, industri-PC'er, tastaturer med mere, så er GreenMatic også en stor aktør i Profibus Danmark, og naturligt var der også netværkspartnere herfra i løbet af receptionen, hvor der blev budt på både lidt godt til hals og gane.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: