Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Her ses arbejdsmiljøudvalget sammen med den opsatte hjertestarter hos Sundolitt i Billund.
  • Her ses arbejdsmiljøudvalget sammen med den opsatte hjertestarter hos Sundolitt i Billund.

18.12.2019, 15:28

Fire lokalsamfund får hjertestarter-adgang

Sundolitt A/S, der producerer isolering og emballage af EPS, opsætter hjertestartere på deres fire fabrikker i Danmark. Alle hjertestartere opsættes udendørs, til gavn for de lokalområder hvor Sundolitts fabrikker er.


Hvert år får ca. 4.000 personer pludseligt, uventet hjertestop uden for hospital i Danmark. Det er en meget alvorlig tilstand med høj dødelighed. Kun ca. 10% af dem, som rammes af hjertestop uden for et hospital overlever udover de første 30 dage. Heldigvis kan chancen for at overleve øges med 200-300 procent, hvis genoplivningen i forbindelse med hjertestop kommer i gang med det samme.

Derfor opsætter Sundolitt nu hjertestartere på alle deres fabrikker i Danmark. 

"Hurtig hjælp er alt afgørende, når mennesker bliver ramt af hjertestop. Vi ønsker at sikre vore medarbejdere, besøgende og lokalområder på bedst mulig vis. Vi har i indeværende år oplevet et tilfælde hvor en medarbejder fik problemer med hjertet, og ved snarrådig hjælp fra gode kolleger blev sendt på hospitalet, hvor vedkommende blev behandlet rettidigt og professionelt,” udtaler Kristian Mørk, formand for arbejdsmiljøudvalget i Sundolitt, og fortsætter;

”Men, det fik os til at tænke på hvad der kunne være sket, hvis der ikke havde været den rette hjælp at få. Det førte til at vi opfordrede direktionen til at overveje en investering i hjertestartere til alle vore afdelinger, hvilket direktionen bakkede op om, og det realiseres nu inden årets udgang”.

Sundolitt har valgt at opsætte hjertestarterne uden for fabrikkerne, således at de er tilgængelige 24 timer i døgnet også for beboer eller andre som er i nærheden af en af Sundolitts fire danske fabrikker.  For hvert minut der går uden livreddende førstehjælp, reduceres chancen for at overleve med cirka ti procent, og går der mere end ti minutter, inden der gives livreddende førstehjælp, overlever kun ganske få.

For ledelsen var der derfor ikke tvivl om, at det var en god ide med hjertestartere til gavn for såvel medarbejdere og samarbejdspartnere som lokalsamfundet:

”Der var ingen tvivl om, at den ide skulle implementeres. Og når vi satte hjertestartere op, så gav det ikke mening, at de ikke skulle være tilgængelige for lokalsamfundet,” udtaler diirektør Henrik Vasylyeva, Sundolitt.

”Vi har i forvejen årlige kurser i beredskab og førstehjælp for alle medarbejdere, og de suppleres nu med et hjertestartermodul,” fastslår Henrik Vasylyeva.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik