Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
De fire VAM-maskinførere i midten flankerets af Auning-virksomhedens ejere, henholdsvis Thomas Mogensen (t.v.) og Søren Rasmussen (t.h.).
  • De fire VAM-maskinførere i midten flankerets af Auning-virksomhedens ejere, henholdsvis Thomas Mogensen (t.v.) og Søren Rasmussen (t.h.).

29.06.2023, 10:08

Fire maskinførere tildelt kongelige belønningsmedaljer

Hele fire maskinførere ansat ved VAM A/S i Auning har netop modtaget kongelige belønningsmedaljer for mere end henholdsvis 50 års og 40 års ansættelse i virksomheden. Gennem de mange år har de fire maskinførere og virksomheden formået at udvikle sig sammen.


Det er ikke mange, der gør sig fortjent til at modtage en Kongelig Belønningsmedalje, men i Auning kunne teknisk direktør Jens Brøndum forleden uddele medaljen for lang og tro tjeneste til hele fire maskinførere ved VAM:

”Det er en helt særlig festdag, og jeg synes, at det er fantastisk, at virksomheden og de fire medarbejdere har kunnet følges ad i så mange år og udvikle sig sammen. Det er jeg ret stolt over,” siger VAM-direktør Allan Hougaard, adm. direktør i VAM, som naturligt er stolt af de fire medaljemodtagere: Peter Andersen, Carsten Hedegaard, Lars Amorsen og Henning Kristensen. 

”Jeg er ualmindelig stolt. Nu kan jeg sætte en fin medalje på skjorten, når jeg skal i byen, og det er der ikke mange, der kan,” siger Carsten Hedegaard, der har været ansat 45 år i VAM og nu har valgt at gå på pension. 

Lars Amorsen og Henning Kristensen har også valgt at gå på pension, mens Peter Andersen stadig arbejder som maskinfører efter hele 51 års ansættelse.  

Den Kongelige Belønningsmedalje uddeles efter 50 års fortjenstfuld ansættelse i samme private virksomhed eller i forbindelse med fratræden efter mindst 40 års ansættelse. 

På spørgsmålet om, hvorfor de fire har valgt at blive i VAM i så mange år, svarer Carsten Hedegaard: 

”Ganske enkelt fordi det har været godt at arbejde her, og samtidig har det været spændende at være med på den store rejse, fra vi i 1977 var otte medarbejdere, til der i dag er 150 medarbejdere i VAM”.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik