Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
ZBC indbyder nu til de første AMU-kurser inden for elektronikproduktion på Sjælland, hvor blandt andet loddeteknik kommer i fokus.
  • ZBC indbyder nu til de første AMU-kurser inden for elektronikproduktion på Sjælland, hvor blandt andet loddeteknik kommer i fokus.

16.08.2019, 14:02

Flere AMU-kurser i Slagelse

Der er øget efterspørgsel på efteruddannelse inden for blandt andet elektronikfaget. Derfor vil ZBC fra efteråret udbyde AMU-kurser i Slagelse i elektronikproduktion. Det er første gang, at kurserne udbydes på Sjælland.


ZBC lancerer nu flere AMU-kurser indenfor elektronikoperatørfaget i Slagelse, og på sigt også i Ringsted.

"Vi vil gerne gøre det lettere for de mange virksomheder, der gerne vil opkvalificere deres ansatte. Derfor er vi meget glade for, at vi nu som de første får mulighed for at afholde disse AMU-kurser på Sjælland," siger Henrik Deleuran, der er projektleder på ZBC.

Det første kursus på programmet er grundlæggende montage og loddeteknik, som vil blive afholdt flere gange i efteråret. Til næste år udvider ZBC paletten og starter også AMU-kurser inden for blandt andet reworkteknik, komponentkendskab og boxbuilding.

"Elektronikbranchen er i en rivende udvikling, men mangler kloge hænder. Vi håber derfor også, at vi med AMU-kurserne på Sjælland er med til at gøre elektronikindustrien mere attraktiv for ufaglærte, der har lyst til at skifte spor, og som kan se sig selv i en branche med masser af spændende jobmuligheder," siger Henrik Deleuran.

Kurserne bliver udbudt i samarbejde med AMU-Nordjylland i Aalborg, som også har elektronikoperatøruddannelsen.

DI og ZBC inviterer i øvrigt også til informationsmøde for virksomheder om mulighederne for opkvalificering via AMU-kurser inden for elektronikbranchen. Mødet holdes den 26. august, klokken 9 til 11 i Industriens Hus i København.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik