Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
56.688 har i år søgt ind på en videregående uddannelse via kvote 2.
  • 56.688 har i år søgt ind på en videregående uddannelse via kvote 2.

06.04.2020, 12:21

Flere unge søger mod ingeniørstudierne

Et stigende antal unge søger de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser via kvote 2, konstaterer IDA.


Interessen blandt de unge for at læse til ingeniør stiger igen i år. Det viser opgørelsen over kvote 2-ansøgningerne til de videregående uddannelser for 2020 fra Uddannelses- & Forskningsministeriet.

I forhold til 2019 er søgningen til diplomingeniøruddannelsen er steget med 5 procent, interessen for civilingeniøruddannelsen er steget 18 procent, og indenfor naturvidenskab er stigningen på 20 procent.

Formand for Ingeniørforeningen IDA Thomas Damkjær Petersen, er naturligvis glad for den øgede interesse fra de unge:

”Det er glædeligt, at flere unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser via kvote 2. Det er udtryk for at mange har en interesse i at læse til blandt andet ingeniør, hvilket er fantastisk. Kvote 2 er et fingerpeg, og først når vi ser den endelige søgning med både kvote 1 og kvote 2, og ikke mindst, hvordan det endelige optag på STEM-uddannelserne ender, kan vi begynde at glæde os rigtigt,” siger han.

Ved seneste optag på de videregående uddannelser, blev der desværre optaget færre på ingeniøruddannelserne, hvilket ifølge IDAs formand ikke er godt for erhvervslivets efterspørgsel på denne gruppe.

”Den seneste undersøgelse fra Engineer the Future viser, at der allerede i 2025 kommer til at mangle 10.000 kandidater inden for teknologi, naturvidenskab og IT. Virksomhederne vil fremadrettet have brug for flere unge med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Derfor håber jeg også, at vi igen vil se en fremgang i optaget på disse uddannelser,” siger Thomas Damkjær Petersen


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik