Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Brøndbys besøg hos AGF den 24. november benyttes af Bravida til at slå et slag for de faglige muligheder som en uddannelse ved Bravida tilbyder.
  • Brøndbys besøg hos AGF den 24. november benyttes af Bravida til at slå et slag for de faglige muligheder som en uddannelse ved Bravida tilbyder.

21.11.2019, 15:13

Fodbold skal skabe interesse for faglig karrierevej

Sammen med AGF slår Bravida nu et slag for den tekniske og håndværksmæssige vej, når Bravida inviterer 500 skolelever til et informations-arrangement inden AGF møder Brøndby IF i Ceres Park søndag den 24. november klokken 18.


Inden søndagens kamp mellen AGF og Brøndby er 500 skoleelever inviteret til Faglig Fodbold, et særligt arrangement i Team Danmark-hallen, hvor medarbejdere og lærlinge fra Bravida vil fortælle eleverne om mulighederne inden for teknik- og installationsbranchen.

Målet med initiativet er at nå ud til de unge mennesker som er på vej til at søge en uddannelsesvej og en profession. I den forbindelse vil virksomheden gerne gøre opmærksom på, hvad man tilbyder af muligheder. Og det er Bravidas erfaring er, at når man kombinerer det med fodbold, så kan der skabes en større interesse hos de unge. Virksomheden har tidligere arrangeret Faglig Fodbold med AGF med succes, fortæller Klaus Villefrance, der er regionsdirektør for Midt- og Nordjylland i Bravida.

Ud over unge elever på vej ud af folkeskolen, så har Bravida også inviteret studerende fra tekniske uddannelser, som for eksempel maskinmester, installatører og ingeniører. De studerende vil også få mulighed for at høre nærmere om en karriere i Bravida, mens de yngre gæster får mere information om uddannelsesmuligheder.

Tilgangen er at gøre de helt unge interesseret i branchen. Men, virksomheden ønsker også at udfolde mulighederne for job i branchen for studerende med en videregående uddannelse, forklarer Klaus Villefrance. 

Helt overordnet er ønsket med arrangementet, at de unge får en forståelse for og et indblik i, hvor mange tekniske områder, virksomheden rent faktisk arbejder indenfor og som kan være interessante for mange at søge ind i, tilføjer Klaus Villefrance.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik