
Den 1. september er der gået 100 år siden opstarten af Følsgaard, der i dag har til huse ved Køge, men opstarten var i kælderlokaler på Rådhuspladsen, centralt i København.
Trods 1920’ernes økonomiske krise havde installatørerne travlt med at lægge elektricitet ind i almindelige menneskers boliger. De skulle bruge ledninger, elektrikerrør, kontakter og meget andet, og det kunne de få hos Hans Følsgaard. Med kreditaftaler med Laur. Knudsen og Kabelfabrikken, samt kapitaltilførsel fra de rette partnere, lykkedes det Hans Følsgaard at vækste virksomheden betydeligt og skabe starten til det, virksomheden i år fejrer. Det er 100 år siden den entreprenante koldingenser startede firmaet, der i dag kendes som Hans Følsgaard A/S.
Med globale kriser har Følsgaard også oplevet op- og nedture. Depression, krig, oliekrise, finanskrise og nu også Coronakrise har været med til at skærpe definitionen på en kultur, hvor man rykker sammen i bussen og lukrerer på den ordentlighed der er udvist kunderne igennem alle årene, fremhæver den nuværende direktør Bent Madsen, der er den blot sjette i stolen over de 100 år.
En bred portefølje minimerer konjunkturfølsomheden, og øger potentialerne. I dag designer, udvikler og leverer Følsgaard teknik, der bidrager til bedre udnyttelse af eksempelvis vedvarende energi, større produktivitet og effektivitet, hurtigere kommunikation og mere bæredygtig transport.
En af forklaringerne på den positive udvikling, er forandringsparathed og markedskendskab. Evnen til at tilpasse forretningen til markedstendenser, har været medvirkende til at drive den organiske vækst, som i kombination med opkøb har skabt en sund forretning. Overgangen fra grossistvirksomhed til teknikpartner i 2006,hvor rådgivning kom mere i fokus, har været vigtig for den udvikling virksomheden har været igennem. Men, kerneværdierne er der ikke ændret ved. Den ukuelighed Hans Følsgaard anviste dengang, er forblevet en del af virksomhedens DNA. Og det er stadig vigtigt at levere nærværende og individuel service, uanset ordrestørrelse, fremhæver Bent Madsen. Og ambitionerne for fremtiden er store for den gamle virksomhed med hovedsæde i Køge. Men, den unikke kultur og identitet skal bevares, midt i den hastige udvikling, forklarer Bent Madsen:
”Med en kraftig vækst de senere år har vi skruet op for rekrutteringen for at følge med og bevare kompetencer og service på det niveau, vi kræver af os selv og hinanden. Det er et stort fokus for os at bevare vores unikke virksomhedskultur i en tid, hvor vi hilser mange nye, dygtige medarbejdere velkommen på kort tid. Vores medarbejdere er det vigtigste vi har og de er helt afgørende for vores videre vækstrejse”.
Virksomheden omsatte sidste år for omkring 800 millioner kroner og med cirka 100 medarbejdere fordelt i Danmark, Tyskland, Sverige, Norge, Kina og snart Indien, er kunderne blevet flere og ordrerne større. Der er efterhånden få steder i verden, hvor Følsgaard ikke agerer leverandør, udvikler og teknikpartner på store og små projekter.
I løbet af uge 35 vil Følsgaard invitere til fejring af de 100 år. Der vil være arrangementer for både kunder, kollegaer, venner af huset og naturligvis for vores medarbejdere, når den store dag skal fejres. Ikke mange i branchen er nået den milesten.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: