Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
FoodTech 2020 finder sted, som planlagt, den 29. september til 1. oktober i MCH-Messecenter Herning.  (Foto: MCH/Lars Møller)
  • FoodTech 2020 finder sted, som planlagt, den 29. september til 1. oktober i MCH-Messecenter Herning. (Foto: MCH/Lars Møller)

FoodTech 2020 gennemføres som planlagt

Myndighedernes retningslinjer for messeaktivitet er klare, og FoodTech 2020 kan derfor gennemføres som planlagt, og således kan fødevareindustriens beslutningstagere nu se frem til at mødes på messen i Herning, 29. september til 1. oktober.


Erhvervsministeriets retningslinjer for messeaktivitet betyder, at Nordeuropas største fagmesse for fødevareteknologi, FoodTech, gennemføres 29. september til 1. oktober 2020 i MCH-Messecenter Herning.

"Det har været meget vigtigt for FoodTech og for messens samarbejdspartnere at kunne præsentere såvel udstillere som besøgende for et ansvarligt og trygt koncept, der er tilpasset de gældende retningslinjer. I MCH glæder vi os til i samarbejde med de respektive brancher igen at danne rammen om det faglige og personlige møde på fødevareindustriens samlede messeplatform i Danmark," siger MCH-projektleder John Dørr Jensen.

Med afsæt i de tre grundprincipper; antal, afstand og hygiejne, har MCH udviklet konceptet TrygtMCH, der med tiltag som ændrede halplaner med bredere gangarealer, afstemte adgangsforhold, besøgsregistrering og information skal sikre et både ansvarligt og attraktivt mødested.

De forskellige tiltag sker med opbakning fra messekomitéen, hvis anbefaling har været at fastholde og dermed gennemføre messen på de oprindelige datoer i efteråret. Også blandt udstillerne er der bred opbakning til messen, der byder på handel, inspiration, netværk og vidensdeling.

"I MCH sætter vi stor pris på de gode dialoger og input i denne situation. Vi er utrolig glade for opbakningen til gennemførslen af en ansvarlig FoodTech-messe, som bliver anderledes, end den vi kender. Vi ser frem til mange gode gensyn og til igen at kunne samle brancherne og bidrage til genstarten af dansk erhvervsliv," siger John Dørr Jensen.

Der er allerede meget at se frem til, når messen løber af stablen til efteråret. Aktivitetsprogrammet kommer blandt andet til at byde på et gensyn med IFC Water Congress, FoodTech Award, Student Day og en række andre konferencer. Udstillingsudvalget bag International Food Contest, IFC, har dog set sig nødsaget til at aflyse dette års udgave af IFC. Beslutningen er truffet tidligt i processen blandt andet af hensyn til samarbejdspartnerne, mejerierne, kittelfolkene og dommerne. 

Samtidig med FoodTech gennemføres også DiaLabXpo, der er diagnostik- og laboratoriebranchens fagmesse. DiaLabXpo holdes i lige år i Herning og i ulige år i Lokomotivværkstedet i København.

FoodTech er Nordeuropas største fagmesse for fødevareteknologi og samler hvert andet år alt fra kunder og leverandører til beslutningstagere inden for fødevareindustrien, understreger John Dørr Jensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik