Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
One-System skal forenkle brug af automatisering, fremhæver danske On-Robot.
  • One-System skal forenkle brug af automatisering, fremhæver danske On-Robot.

10.09.2019, 15:10

Forenklet automatisering

Med lanceringen af en One-System-løsning har OnRobot A/S annonceret en grænseflade til end-of-arm-værktøj, som vil forenkle automatisering drastisk, fremhæver virksomheden.


Der er nu en fælles mekanisk og elektronisk grænseflade for alle OnRobots End-of-Arm-værktøjsløsninger, meddeler Odense-virksomheden.

Med blot et enkelt system, en enkelt programmerings- og træningsplatform og et enkelt leverandørforhold får producenter nu adgang til et udvalg af værktøj, komplet robotkompatibilitet og stort set ubegrænsede muligheder inden for kollaborative applikationer. One-System-løsningen øger installationshastigheden, så producenterne sparer tid og penge og hurtigt kan få gavn af automatiseringen, påpeger On-Robot.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

Samtidig med One-System-løsningen, som forenkler automatiseringen, fortsætter OnRobot med at forbedre sine end-of-arm-værktøjsløsninger, for at leve op til ændrede markedskrav. RG2- og RG6-griberne er blevet redesignet, så de nu er stærkere, mere følsomme og lettere at montere. Griberne leveres nu også med sikkerhedsafskærmning, der er TÜV-certificeret i kategori 3, PLd-niveau, som standard. Gecko Grippers puder er blevet optimeret med en maksimal nyttelast på op til 6,5 kilogram afhængig af materiale, fremhæver firmaet.

En ekstra Dual Quick Changer har de samme egenskaber, samtidig med at den giver mulighed for at benytte to værktøjsløsninger i en og samme cyklus. Mix og match alt efter applikationsbehov og for at maksimere udnyttelsen af robotten.

Med OnRobot Quick Changer – som nu er integreret i alle OnRobots værktøjsløsninger – sørger et enkelt kabel nu for en universel grænseflade for værktøj og kommunikation, så det ikke er nødvendigt at frakoble kabler, når værktøjerne skal udskiftes. Udvidede kommunikationsmuligheder understøtter desuden et bredt udvalg af robotplatforme, fastslår On-Robot.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->