Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Med TwinCAT Speech kan kontrolsystemet både lytte og tale, hvilket understøtter drifts- og vedligeholdsansvarlige i deres daglige arbejde, fremhævede Beckhoff ved offentliggørelsen forleden.
  • Med TwinCAT Speech kan kontrolsystemet både lytte og tale, hvilket understøtter drifts- og vedligeholdsansvarlige i deres daglige arbejde, fremhævede Beckhoff ved offentliggørelsen forleden.

15.06.2018, 07:15

Forenklet drift og vedligehold

Mennesket har udviklet sig til et system af perfekt harmoniserede funktionsenheder. Det samme gælder i overført betydning for et automationssystem, som forener funktionerne intelligens, sensorik, bevægelsesstyring og synsevne i perfekt harmoni. Med introduktionen af TwinCAT talesoftware kan automationssystemer nu også høre og tale, og blandt andet kommunikere med drift- og vedligeholdsansvarlige.


Beckhoff Automations TwinCAT får automationssystemer til at fungere lige så effektivt og fleksibelt som den menneskelige krop: En industri-PC med TwinCAT runtime sikrer maskinens ’intellektuelle kapacitet’, TwinCAT Motion Control sikrer præcise, dynamiske bevægelser, og I/O-grænseflader kan forbindes til vidt forskellige sensorer og bussystemer for at levere informationer. For nylig er visuelle egenskaber blevet tilføjet med TwinCAT Vision som en fuldt integreret komponent. Med det nye softwaremodul TwinCAT Speech kompletterer høre- og talefunktionerne nu analogien til de menneskelige evner.

TwinCAT Speech muliggør flersproget input og output i form af forespørgsler eller information i overensstemmelse med industristandarder. Derved kan interaktionen med automationssystemet udføres langt mere effektivt og nemmere. Teknologien kan anvendes på tværs af brancher og ved diverse anvendelser fra maskinbygning til bygningsautomation. Således kan for eksempel drifts- eller vedligeholdspersonalet spørge om, hvordan ændrede indstillinger påvirker det aktuelle styre- eller simuleringsprogram i den maskinkomponent, de arbejder på – uden at skulle anvende den traditionelle operatørbrugerflade.

Taleinput er tilgængeligt som en offline funktion, så man kan tale til systemet uden behov for internet- eller cloudforbindelse. Taleoutputtet fra TwinCAT Speech er tilgængeligt som offline- og online-funktion. Offline tale understøttes af Windows-funktioner og online understøttes af Polly, en tekst-til-tale-service fra Amazon. Ved hjælp af Deep Learning-teknologier lyder den syntetiske tale så realistisk som mulig.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik