Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Topmødet finder igen sted med fysisk fremmøde til et arrangement i Lyngby. På billedet er det uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.
  • Topmødet finder igen sted med fysisk fremmøde til et arrangement i Lyngby. På billedet er det uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.

09.09.2021, 15:34

Forskningsministeren til topmøde på DTU

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen har givet tilsagn om at deltage ved DTU’s traditionsrige uddannelses- og forskningspolitiske topmøde den 6. oktober, fremhæver universitetet.


DTU’s uddannelses- og forskningspolitiske topmøde finder i år sted onsdag den 6. oktober.

Topmødet byder på aktuelle debatter med Folketingets uddannelses- og forskningsordførere samt oplæg fra blandt andre uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, direktør for Novo Nordisk Fonden Mads Krogsgaard Thomsen og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mads Eriksen, Dansk Erhverv.

På dagen vil det blandt andet blive debatteret, hvordan Danmark kan skabe den eliteforskning, der skal sikre den fremtidige vækst og beskæftigelse, og hvorledes dansk forskning og uddannelse skal finansieres.

I år bydes velkommen til et par debutterende uddannelses - og forskningsordførere, som også vil få mulighed for at fremlægge deres visioner for dansk uddannelses- og forskningspolitik, når der eksempelvis skal debatteres basisbevillingsreform, fordeling af forskningsreserven og hvorvidt forskningsbevillingerne bør øges til 1,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP, frem mod 2025.

Publikum får mulighed for at stille spørgsmål til ordførerne, og derudover vil der være oplæg fra formand for DTU’s studenterforening Polyteknisk Forening (PF), Andreas Baltzer Skov, som blandt andet vil tale om, hvordan kvalitetsforskning skaber kvalitetsstuderende.

Partiernes ordførere på topmødet er Astrid Carøe (SF), Britt Bager (C), Ida Auken (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Katrine Robsøe (RV), Stinus Lindgreen (RV), Victoria Velásquez (EL) og Uffe Elbæk (Frie grønne) og Ulla Tørnæs (V).Topmødet bliver styret af journalist, forfatter og DR2-vært Niels Krause-Kjær.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik