Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Alt i alt gør de digitale værktøjsløsninger forsyningernes daglige administrative og systemmæssige driftsopgaver nemmere at løse – og dermed frigøres tid. Tid, som forsyningerne kan bruge på forsyningernes kerneopgaver, og på at levere en ekstra god service til deres kunder, fremhæver samarbejdspartnerne.
  • Alt i alt gør de digitale værktøjsløsninger forsyningernes daglige administrative og systemmæssige driftsopgaver nemmere at løse – og dermed frigøres tid. Tid, som forsyningerne kan bruge på forsyningernes kerneopgaver, og på at levere en ekstra god service til deres kunder, fremhæver samarbejdspartnerne.

22.08.2018, 11:49

Forsyningsselskaber i front med digital platform

Landinspektørfirmaet LE34 har netop vundet et udbud om at levere fremtidssikrede digitale værktøj til fire sjællandske forsyningsselskaber – Odsherred Forsyning, Kalundborg Forsyning, Faxe Forsyning og Ringsted Forsyning.


Klimaforandringerne er en realitet, og forsyningsbranchen står overfor store udfordringer som skybrud, oversvømmelse og fund af pesticidrester i en række drikkevandsboringer. Landets forsyninger har længe skullet varetage deres vigtige samfundsopgaver i et kludetæppe af engelsksprogede IT-systemer, der er knopskudt fra andre brancher. Tunge systemer, som kun få superbrugere kan håndtere. Men med den indgåede aftale mellem de fire forsyningsselskaber og landinspektørfirmaet LE34 kommer forsyningernes hverdag snart til at se anderledes ud.

"Da vi sendte opgaven med vores digitale systemer i udbud, var målet at finde en fremtidssikret løsning, som kan bruges af alle i forsyningen i stedet for kun af få specialister. Vi ønskede også et system, der er brugervenligt, og som kan gøre en lang række af vores daglige arbejdsopgaver mere smarte og mobile. Med valget af de tilbudte løsninger fra LE34 er målet nået, og vi ser nu frem til implementeringsprocessen," forklarer projektchef Timm Bochdam, Faxe Forsyning, der også er tovholder for den fælles udbudsproces, som de fire forsyningsselskaber under navnet KompetenceCenter Sjælland ApS, KCS, har haft.

Med aftalen skifter forsyningerne deres såkaldte ledningsregistreringssystem til VA-banken fra LE34, og to forsyninger erstatter deres såkaldte GIS-system med GeoNote fra LE34 - de samme værktøjsløsning, som Vejen Forsyning også er skiftet til. Begge systemer er skræddersyet forsyningernes behov og fremhæver alle de informationer, de har brug for i ét samlet overblik – og på dansk, fremhæver forretningschef Torbjørn Mandahl Pedersen, LE34:

"Det kan måske lyde banalt, når vi fremhæver, at de digitale værktøjer er på dansk, at de er intuitive at bruge, og at de er skræddersyet til forsyningernes behov. Men det er tre helt unikke kendetegn, som ingen af de øvrige tilgængelige ledningsregistreringssystemer har," siger Torbjørn Mandahl Pedersen.

Udvælgelseskriteriet i udbuddet var det bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor LE34 scorede bedste karakter.

"I forhold til prisen betyder det, at vi nu har råd til, at alle forsyningsmedarbejdere kan blive brugere af de nye systemer. Det har stor betydning – ikke kun for os selv, men også for vores kunder. Med de nye digitale værktøjer kan medarbejderne i kundecentret i fremtiden levere en meget mere præcis information – fordi de ganske enkelt selv har adgang til at slå op og få overblik over situationen i stedet for at skulle have fat på en kollega fra en anden afdeling. I forbindelse med for eksempel et brud på en vandledning vil kundecentret i fremtiden kunne slå op og se, hvorvidt bruddet allerede er registreret, og hvornår reparatøren er på stedet," fortæller Timm Bochdam.

De nye digitale værktøjer gør det også nemt at omdirigere medarbejderne i marken til en beredskabssituation og nemt for den enkelte medarbejder at få overblik over, hvad der skal gøres for at begrænse skaden.

"Under et voldsomt skybrud – hvor folk er pressede i marken – har det tidligere været svært at få de rigtige informationer frem hurtigt. Men VA-banken og GeoNote kommer til at give vores medarbejdere et bedre overblik over data, så også i sådanne situationer, vil det komme vores kunder til gavn," siger Timm Bochdam.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik