Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Fraværet af KPI’er hos Bekchoff har vist sin styrke både før og under krisen, fastslår direktør Michael Nielsen.
  • Fraværet af KPI’er hos Bekchoff har vist sin styrke både før og under krisen, fastslår direktør Michael Nielsen.

15.05.2020, 07:14

Fraværet af KPI’er har vist sit værd

Hos Beckhoff Automation ApS fjernede direktør Michael Nielsen alle KPI' er, da han satte sig i chefstolen. Og det skaber en høj grad af selvledelse blandt medarbejderne, noterer han, og det kan virksomheden ikke mindst glæde sig over i den aktuelle situation.


Administrerende direktør Michael Nielsen, Beckhoff, har i de seneste uger, med Covid-19-krise, tænkt tilbage til sin tiltræden i chefstillingen for år tilbage, hvor han fjernede alle KPI’er. 

"Det er min oplevelse, at fraværet af KPI’er, Micro Management og pisk-gulerod-ledelse skaber en høj grad af selvledelse blandt medarbejdere. De tager stort ansvar, og de forstår vigtigheden af at indgå i teams, række ud til kollegaer og søge sparring. I en organisation hvor individuelle målepunkter og individuelle bonuser ikke er tilstede, opstår der et stærkt fundament for netop at hjælpe hinanden til succes. Resultatet er, at alle føler et stort ejerskab for at lykkes – sammen," siger Michael Nielsen.

"Mine tanker om, at fraværet af KPI’er nok ville reducere den enkeltes Performance fra hjemmet i forbindelse med at kontoret blev hurtigt gjort til skamme. Fraværet af KPI’er har vist sin styrke både før og under krisen," siger Michael Nielsen.

Han har oplevet et engagement og en kreativitet ud over det sædvanlige i de seneste måneder. Aktiviteten under online-møderne bobler, og alle byder ind med nye idéer og tiltag. Også dem, der primært håndterer drift og ikke udvikling. Nogle medarbejdere er gået i gang med nye projekter, som de ikke har haft så meget tid til tidligere. Andre medarbejdere har sat sig for at lave webinarer for kunderne, hvor der nørdes med seneneste teknologi. 

"Det er blevet til otte webinarer med i alt 150 deltagere. Alle har vist, at de tager ansvaret på sig, og at de gerne vil videreudvikle og tilpasse virksomhedens mange aktiviteter til krisesituationen. Hvis der så samtidig har været tid til havearbejde og huslige sysler i arbejdstiden, er det dem vel undt". 

"Jeg tror bestemt, at virksomheder, der styrer efter KPI’er, kan have oplevet samme engagement og kreativitet blandt deres medarbejdere i denne kriseperiode. Men, jeg føler mig overbevist om, at sygdomstegnet ved KPI’er netop kan slå igennem i virksomheder, hvor den enkeltes motivation er bundet op på klare individuelle mål, provision og personlig bonus, og hvor al fremdrift afhænger af, at direktøren dikterer, hvilken vej, man skal gå. KPI’er indskrænker medarbejdernes handlemuligheder. Både uden for krisetider, men særligt i krisetider," fastslår Michael Nielsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik