Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Peder Pedersen, afdelingschef hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller, skal være med til at bedømme deltagerne i Danish Sales Competition 2020.
  • Peder Pedersen, afdelingschef hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller, skal være med til at bedømme deltagerne i Danish Sales Competition 2020.

11.03.2020, 09:58

Fremtidens sælgere er i støbeskeen

Sælgere skal både vide og kunne mere i fremtiden, vurderer afdelingschef Peder Pedersen fra Lemvigh-Müller, der skal være med til at bedømme deltagerne i Danish Sales Competition 2020.


Fremtidens sælgere skal kunne langt mere, end deres forgængere for blot få år tilbage kunne klare sig med. Digitaliseringen har gjort det let at gennemskue markeder og priser, og en sælger, der møder svagt forberedt op og spilder en potentiel kundes tid, risikerer aldrig at få chancen igen.

De udfordringer stilles der skarpt på, når Danish Sales Competition 2020 i næste uge løber af stablen på Copenhagen Business School, CBS. Her får 78 studerende bedømt deres løsning på en salgscase, og med i det professionelle dommerpanel sidder Peder Pedersen, som til daglig  er afdelingschef for stålsalg på Sjælland og øerne hos Lemvigh-Müller.

Peder Pedersen har også skrevet opgaven, hvor de studerende skal vise, at de kan analysere og finde løsninger på en værktøjskundes strategiske udfordringer. Sælgere med den type kvalifikationer er præcis det, Lemvigh-Müller og mange andre virksomheder har brug i fremtiden, mener han.

”Fremtidens tekniske sælger skal kunne overskue store mængder data, analysere dem, sætte dem i relation til kundens virksomhed og ud fra det finde helhedsløsninger. Det betyder, at viden og forberedelse er blevet ekstremt vigtigt,” siger Peder Pedersen.

Han glæder sig over, at Danish Sales Competition møder stor interesse blandt studerende. Konkurrencen er vokset til dobbelt størrelse i forhold til sidste år og har fået blandt andre CBS som officiel partner.

Vinderne af Danish Sales Competition 2020 kåres 18. marts og går dermed videre til European Sales Competition 2020 i Østrig i maj.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->