17.11.2023, 10:28
Ved Danmatic A/S nær Viborg udvikles og sælges automatiserede løsninger til bagerierne. Det gælder eksempelvis dekorationsmaskiner til brødoverflader, boremaskiner til brødet i den franske hotdog og kompleks bagepladehåndtering.
Af: René Wibholdt
I det aktuelle Automatik & Proces - nr. 9/2023 - er der blandt andet en større reportage fra maskinbyggeren Danmatic, som aktuelt har designet en maskine med navnet Decor Unit, som har fuldautomatiseret dekorationsopgaven og derved fjernet det manuelle arbejde. Ud over at drysse ingredienser på toppen af dejen, kan maskinen også skære forskellige mønstre og strukturer i dej-overfladen, fortæller Michael Sørensen, der er Head of Research & Development hos Danmatic, og pointerer, at løsningerne til dekoration, boring af baquettes og automatiseret håndtering af bageplader er tre af de største forretningsområder i den eksportorienterede virksomhed med cirka 30 ansatte Alle dele er standardiserede og indgår i modulbyggeri:
”Vi er et automationshus, der udvikler en masse specialudstyr til bageriindustrien og detailbagerne. Vi hjælper dem med vores automatiserede løsninger. Tendensen er jo generel i hele verden: Virksomhederne mangler arbejdskraft, så der er brug for udstyr, der kan erstatte de manuelle arbejdsgange,” siger Michael Sørensen til Automatik & Proces.
Decor-maskinen fås både som en fast station på linjen og som en flytbar enhed. Kabinet er udført i rustfri pladestål og er produceret hos underleverandører. Svejsning, samling, elarbejde og test foregår inhouse på matriklen i Viborg. Og det er storvolumen hos kunden, Danmatic har indstillet sigtet på.
Læs hele den spændende artikel i online-version ved at klikke på lænken her
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: