Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Blandt foredragsholderne på Functional Safety Copenhagen 2019 var blandt andre Ron Bell, der verden over er kendt som ’Mr. Functional Safety’ (t.v.), ogSenior Safety Expert Holger Laible, Siemens AG (t.h.).
  • Blandt foredragsholderne på Functional Safety Copenhagen 2019 var blandt andre Ron Bell, der verden over er kendt som ’Mr. Functional Safety’ (t.v.), ogSenior Safety Expert Holger Laible, Siemens AG (t.h.).

21.11.2019, 07:08

Funktionel sikkerhed bragt i fokus

I dagene 19. og 20. november blev der på konferencen Functional Safety Copenhagen 2019, afviklet i Comwell Conference Center Copenhagen, stillet skarpt på utilstrækkeligheder, udfordringer, krav, løsninger og udvikling inden for funktionel sikkerhed - Functional Safety.


Functional Safety er overordnet defineret som en systematisk måde, hvorpå man kan betragte sikkerhedsniveauet i maskiner og procesanlæg.

Systematikken består i at identificere risici for mennesker, materiel og miljø samt at beregne og anskueliggøre, hvilke tiltag man kan gøre for at imødegå denne risiko.

På konferencen fortalte en række udenlandske og danske eksperter fra førende virksomheder om de seneste opdateringer, og anviste en række værktøjsløsninger, som deltagerne kan bruge i deres arbejde med funktionel sikkerhed. 

Målgruppen for konferencen omfattede virksomheder inden for maskin- og procesindustrien, lige fra olie/gas- og lægemiddelindustrien til generelle produktproducenter. Derfor var præsentationerne og de ledsagende workshops specifikt rettet mod disse brancher. Præsentationerne blev afholdt på både dansk og engelsk, hvilket gav deltagerne fri mulighed for at vælge, hvilke sessioner der var mest relevante. Hver dag var der cirka 120 deltagere i konferencerne.


Ved siden af konferencelokalet var der et udstillings- og netværksområde, hvor deltagerne havde gode muligheder for at netværke. På udstillingen havde de cirka 15 udstillende virksomheder mulighed for at promovere deres produkter og tjenester og etablere netværk med potentielle og eksisterende kunder.

”Ved at samle eksperter fra førende virksomheder er vi i stand til at fremhæve de emner, der præsenterer de største udfordringer for slutbrugerne. I samarbejde med eksperter og myndigheder er det vor målsætning for konferencen, at give svar på spørgsmål on funktionel sikkerhed og bidrage med værktøjer til løsninger, som deltagerne kan bringe hjem til deres virksomheder. Derudover vil vi give deltagerne muligheder for at netværke og få afklaret alle spørgsmål vedrørende praktiske løsninger og produktvalg i lyset af lovkrav. Vi ser det også som enstor fordel for deltagerne, at Functional Safety Copenhagen arrangeres i fællesskab af flere interessenter med forskellige baggrunde, hvilket gør konferencen alsidig. Vi stræber efter at gøre funktionel sikkerhed håndgribelig og sætter vigtigheden i fokus,” siger Mikael Lund, som repræsentantfor arrangørerne Functional Safety Copenhagen ApS.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik