Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Enrico Krog Iversen deler aktuelt ud af sine erfaringer med opskalering af Startups/Scaleups i forbindelse med Global Growth Robotics-programmet.
  • Enrico Krog Iversen deler aktuelt ud af sine erfaringer med opskalering af Startups/Scaleups i forbindelse med Global Growth Robotics-programmet.

12.05.2022, 07:36

Global Growth Robotics vil accelerere udvikling

I forbindelse med at der søges deltagere til Global Growth Robotics - et accelerationsprogram målrettet ambitiøse robot-, automation- og drone-Startups/-Scaleups - giver OnRobot-CEO Enrico Krogh Iversen bud på vejen til succesfuld opskalering.


CEO Enrico Krog Iversen, OnRobot, deler aktuelt ud af sine erfaringer i et nationalt program, der skal hjælpe ambitiøse robotvirksomheder med at realisere deres vækst.; Global Growth Robotics.

Der er tale om et accelerationsprogram skræddersyet til ambitiøse robot-, automations- og dronevirksomheder i Danmark. Programmet udbydes of Odense Robotics og er finansieret af Industriens Fond, og byder på workshops, masterclasses og hjælp fra personlige coaches.

Enrico Krog Iversen er en af dem, der deler ud af sine erfaringer, og hans "opskrift" omfatter blandt andet følgende tips til sucessfuld opskalering:

Udvid gradvist den globale tilstedeværelse. Man kan ikke gøre krav på alle sine drømmemarkeder på én gang. Så lav en plan og en tidslinje for, hvilke lande og regioner det er ønsket at nå. Forbliv fokuseret og koncentrer indsatserne på et par få aktiviteter ad gangen. Hvis man prøver at fokusere på for mange, så mister man fodfæste.  Mindre snak, mere arbejde. At opskalere handler om hårde beslutninger og hurtig eksekvering.

Det er også vigtigt, at stille sig selv spørgsmålene: Hvordan skaber den her opgave værdi for vores kunder? Og hvordan skaber den værdi for vores virksomhed? Hvis man er i tvivl om sit svar, så hører idéen nok hjemme i skraldespanden.

Man skal også sikre sig at de ansatte og lederteamet er sultne efter succes. Man skal være villig til at søge nye højder og træffe risikofyldte beslutninger - også selv om alt information ikke er tilgængelig. Det at sætte et fælles mål er en fantastisk måde at få alle til at bevæge sig i den rigtige retning på. Så snart man begynder at bringe det på tale, dedikerer du både dig selv og firmaet til at opnå målet, fastslår Enrico Krog Iversen.

Endeligt opfordrer han til åben kommunikation. Det er meget nemmere at køre en forretning, hvis man taler åbent om problemer, hvis ikke medarbejdere er bange for at ytre deres egne idéer og løsninger. Transparant og åben kommunikation er ligeledes vigtige elementer for at kommunikere på tværs af kulturer. At få noget gjort "nu" forstås anderledes i Danmark end i andre lande.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik