Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Greater Copenhagen er blandt de bedste regioner i OECD, når det gælder grønne patenter, grønne jobs og grøn forskning.
  • Greater Copenhagen er blandt de bedste regioner i OECD, når det gælder grønne patenter, grønne jobs og grøn forskning.

25.09.2024, 11:16

Greater Copenhagen er i OECD-top inden for udvikling af grøn teknologi

Greater Copenhagen er blandt de bedste regioner i OECD, når det gælder grønne patenter, grønne jobs og grøn forskning, viser aktuel OECD-rapport.


Det politiske samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige tilhørende 85 kommuner, kendt som Greater Copenhagen, glæder sig over OECD-rapporten; "The geography of green innovation hubs in OECD regions", som aktuelt er præsenteret på OECD Local Development Forum 2024, der er arrangeret af OECD og Greater Copenhagen.

Konklusionen er blandt andet, at Greater Copenhagen er blandt de bedste regioner i OECD, når det gælder grønne patenter, grønne jobs og grøn forskning. Rapporten fremhæver 13 konkrete anbefalinger, der kan hjælpe Greater Copenhagen med at fastholde sin stærke position i den grønne omstilling.

En af dem er at styrke de eksisterende samarbejder, både inden for og på tværs af grænsen. Det vil gøre det muligt for regionen at udvikle flere teknologier, som når hurtigere ud på markedet og skaber økonomisk værdi. Bedre fælles finansieringsmekanismer mellem landene og løsninger på administrative og juridiske grænsehindringer vil styrke samarbejdet yderligere, mener OECD. 

Indsatsen for at øge optaget af STEM- og erhvervsuddannelser for at matche behovet for arbejdskraft og en mere fleksibel lovgivning for rekruttering af arbejdstagere fra tredjelande er to andre konkrete forslag.

Se hele OECD-rapporten; "The geography of green innovation hubs in OECD regions" ved at klikke her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik