Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
BIIR fremhæver, at man med ansættelsen af Henning Johnsen har hentet en erfaren ledelsesprofil til det nye forretningsområde Power Electronics.
  • BIIR fremhæver, at man med ansættelsen af Henning Johnsen har hentet en erfaren ledelsesprofil til det nye forretningsområde Power Electronics.

27.06.2018, 12:24

Henning Johnsen i spidsen for BIIR-effektelektronik

Ingeniørvirksomheden Bojer Innovation Ingeniørrådgivning, BIIR, meddeler, at Henning Johnsen netop er tiltrådt i en nyoprettet lederstilling som Manager of Power Electronics, hvor han skal stå i spidsen for at bygge et helt nyt forretningsområde op inden for effektelektronik.


Den erfarne ingeniør, Henning Johnsen, er blevet ansat hos BIIR, meddeler ingeniørvirksomheden. Her får han ansvaret for et nyt forretningsområde, som han både skal markedsføre og yde konsulentydelser inden for. Henning Johnsen besidder i forvejen solid ledererfaring, da han i sin forrige stilling hos TC Electronics havde 18 ansatte under sig.

"Mit skifte til BIIR er tæt forbundet med muligheden for at bygge et nyt forretningsområde op fra bunden, samtidig med, at jeg får en bred kontaktflade til mange spændende virksomheder. Det er en perfekt kombination af ledelse og det mere faglige arbejde med teknikken. Mit sidste job var et rent lederjob, og her savnede jeg faktisk at have med de teknisk betonede opgaver at gøre," fortæller Henning Johnsen.

Effektelektronik bruges i alle sammenhænge, hvor der er behov for at ændre en elektrisk energi. Effektelektronik styrer 80 procent af den elektricitet, som anvendes i dag og findes i de fleste produkter og systemer – fra vindmøller til hybridbiler, fremhæver han videre.

Henning Johnsen har med sine 13 antal år i branchen opbygget en tung profil og har været i berøring med alle områder inden for effektelektronik. Den 37-årige ingeniør har samtidig stor erfaring inden for projektledelse fra sine tidligere stillinger hos Siemens og Danfoss. Her var Henning Johnsen blandt andet udstationeret i USA, hvor han var med til at starte en afdeling op inden for EMC. Selv mener han, at hans brede erfaringer er til stor fordel i sit nye job, venter BIIR.

Henning Johnsen har en HDO i ledelse og organisation fra Syddansk Universitet. En af hans kernekompetencer består i at supportere innovation, og han har taget flere kurser indenfor feltet ved blandt Oxford Universitet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik