Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Kablerne til Hornsea 2-projektet bliver fremstillet på Nexans’ norske fabrik i Halden.
  • Kablerne til Hornsea 2-projektet bliver fremstillet på Nexans’ norske fabrik i Halden.

11.02.2019, 13:32

Hornsea 2-ordre til Nexan

Nexan meddeler, at selskabet har indgået en eksport-kabelkontrakt til Ørsteds vindmøllepark Hornsea 2.


Nexans har indgået en kontrakt på en værdi af over 150 millioner euro - omtrent 1,1 milliarder kroner - som skal hjælpe Ørsted med at levere den mest økonomiske elektricitet fra en havmøllepark nogensinde. Leverancen omfatter mere end 200 kilometer HVAC-kabler (245 kiloVolt) til eksportkabelkabelsystemet i den kystnære del af Hornsea 2-vindkraftprojektet.

Ørsteds Hornsea 2-projekt er placeret i Nordsøen cirka 89 kilometer uden for Yorkshires kyst og bliver, med sin kapacitet på 1,4 GigaWatt, verdens største, når det tages i drift. Vindmølleparken, som er et søsterprojekt til Hornsea 1, vil producere el til over 3,1 millioner husstande. Parken er under opførelse og Ørsted forventer, at den står færdig i 2022.

Kraftoverføringen fra vindpark til kyst sker gennem Nexans’ trefase HVAC-kabler til havforlægning. Disse 245 kiloVolt PEX-kabler udgør en del af den kystnære eksportkreds, som forbinder vindparkens transformatorstation med transformatorstationen på land. Kredsen består af tre separate eksportkabler og følger en lignende rute som Hornsea 1, som Nexans tidligere har forsynet med 139 kilometer trefasekabler på 36 kiloVolt for at koble i alt 50 vindturbiner indbyrdes sammen og med vindmølleparkens transformatorstation. Ilandføringen sker ved Horseshoe Point, hvorfra jordkabler distribuerer elektriciteten videre til transformatorstationen i North Killingholme.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
X

 

Dit navn:

Firma:

Din email: