Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Motorgenie er et hurtigt ”montøringsinstrument”, fremhæver Elma.
  • Motorgenie er et hurtigt ”montøringsinstrument”, fremhæver Elma.

13.01.2021, 11:52

Hurtig fejlfinding og kvalitetssikring af AC-motorer

Elma Instruments program omfatter amerikanske Alltest Pro Motorgenie, som både kan sænke tidsforbruget, samt øge detaljeringsgraden og sikkerheden ved motortest.


Det har gennem en menneskealder været Best Practice at serviceteknikeren tester motorer med et standardmultimeter og en isolationstester. Her findes dårlige forbindelser ved gennemgangstest og isolationsfejl til stel. Når disse metoder indikerer en fejl, er det for sent, og motoren er stoppet.

Forskning viser at omtrent halvdelen af alle motorfejl starter som elektriske fejl. Kun 5 procent af de elektriske fejl starter som en isolationsfejl til stel. De resterende elektriske fejl kan være interne fejl i en vikling, fejl mellem faser og fejl mellem viklinger i samme fase, som ikke findes ved isolationstest. Men disse fejl koster energi og udvikler sig over tid til kritiske fejl og nedbrud.

Motorgenie fra Elma Instruments har både mulighed for klassisk isolationstest og gennemgangstest, såvel som der desuden måles Impedans, fasevinkel og frekvensrespons. Kombinationen giver et komplet overblik over motorens elektriske sundhedstilstand, og fejl findes allerede i et tidligt stadie, før de udvikler sig til kritiske fejl, ligesom fejlfinding gøres let og præcist, når uheldet først er ude og motoren er stoppet.

Da selv små drifts- og produktionsfejl kan diagnosticeres, er Motorgenie god til serviceteknikerens værktøjskasse, men, også til ind- og udgangskontrol. En hurtig test før motoren tages med fra hylden kan spare energi, ved at undgå idriftsætning af en motor med ringe virkningsgrad, og omkostningen til en hurtig udskiftning når motoren efter en uventet kort levetid går i stå, fremhæver producenten.

Alltest Pro har produceret patenterede motortestere med unikke testmetoder til det amerikanske marked i over 30 år. Men først nu er instrumenterne ved at blive udbredt til resten af verden, til gavn for det skandinaviske marked gennem Elma Instruments. Hvor instrumenterne klassisk har været i den dyrere ende med avancerede analysemuligheder, har Motorgenie nu gjort teknologien tilgængelig som ”montørinstrument” og som indgangsmodel til dem, som ønsker at snuse til Alltest Pros mere avancerede motor- og generatoranalyse.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik