Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Hydra-Comp og Hydropac har arbejdet tæt sammen om automationsløsningen. Fra venstre ses Flemming Nielsen og Jesper Frederiksen, Hydropac, og Jørgen Jacobsen, Hydra-Comp.
  • Hydra-Comp og Hydropac har arbejdet tæt sammen om automationsløsningen. Fra venstre ses Flemming Nielsen og Jesper Frederiksen, Hydropac, og Jørgen Jacobsen, Hydra-Comp.

12.02.2019, 07:02

Hydra-Comp bag komplet automationsløsning

Skive-baserede Hydra-Comp A/S, der er producent af hydraulikcylindre, står bag en fuldautomatisk totalløsning til en dansk industrikoncern. Projektet er udført i tæt samarbejde med virksomhedens søsterselskab.


Hydra-Comp har i forbindelse med en konkret projektbeskrivelse udviklet en hydraulikstyring og overvågning af specialmaskine i 24 timers-drift. Alle elementer af leverancen er håndteret internt - fra den indledende rådgivning til den endelige montering og implementering. Jørgen Jacobsen, direktør hos Hydra-Comp, kan deerfor se tilbage på et forløb, der har givet virksomheden værdifuld erfaring i forhold til lignende projekter i fremtiden:

”Det er første gang, vi er totalleverandør til en så omfattende løsning. Tidligere har vi primært koncentreret os om de hydrauliske komponenter, og overladt den tekniske integrering til andre. Her har vi været med hele vejen igennem. Det lægger yderligeretil vores kompetencer,” fortæller Jørgen Jacobsen.

Ud over hydraulikcylindre har virksomheden leveret pumpestation, fittings, slanger og montage. Det automatiserede hydrauliksystem skal operere med en cyklus på få sekunder, og sikre en uafbrudt maskinproces i kundens 24 timers-produktion.

Temperaturstyring, flowkontrol og filtrering er sammen med digital overvågning af enhederneen stor del af løsningen. Man har under hele projektet arbejdet tæt sammen med søsterselskabet Hydropac i Kolding, som Skive-virksomheden købte sig ind i sidste år. Blandt andet for at opnå synergimæssige fordele.

”Vi supplerer hinanden godt. De er specialiseret i hydrauliske pumpestationer og styringer, mens vi har fokus på hydraulikcylindre og tilbehør. Samarbejdet gør os i stand til at få foden indenfor på nogle områder, vi nok ellers ville være afskåret fra.For eksempel komplekse løsninger til den tunge industri.”

Den aktuelle ordreender samlet i et ”pænt sekscifret beløb”, som Jørgen Jacobsen udtrykker det, og aktiviteten i begyndelsen af 2019 tyder på, at der snart kan væreflere totalleverancer på vej ud af huset. Strategien med et vedvarende fokus på produktion af rustfrie cylindre, kombineret med et stort sortiment i fittings, sikrer et kontinuerligt flow i både ordreindgang og forespørgsler på prototypeniveau. Her er den personlige rådgivning og virksomhedens web-konfigurator vigtige redskaber, understreger direktøren:

”At kunden selv kan tegne sin hydraulikcylinder på vores hjemmeside, gør arbejdsgangen mere fleksibel og hjælper begge parter. Vi opleveren markant vækst i antallet af daglige brugere på konfigurator-delen. Selv om de færdige tegninger i princippet kan ende hos vores konkurrenter, oplever vi heldigvis at de fleste henvender sig til os for yderligere sparring. Der kan vi så fortælle, at vi tilbyder hele paletten i hydraulik. Også når det gælderkomplekse automationsløsninger.”


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik