Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Den ene af de to CNC-drejebænke som Duroc Machine Tool har leveret hos Hydra-Comp i Skive. CNC-drejebænkene har ført til, at  man kan trække mere arbejde hjem og håndtere flere processer internt. Opgraderingen øger produktionskapaciteten markant og gør virksomheden mere fleksibel i forhold til efterspørgslen.
  • Den ene af de to CNC-drejebænke som Duroc Machine Tool har leveret hos Hydra-Comp i Skive. CNC-drejebænkene har ført til, at man kan trække mere arbejde hjem og håndtere flere processer internt. Opgraderingen øger produktionskapaciteten markant og gør virksomheden mere fleksibel i forhold til efterspørgslen.

10.01.2023, 07:02

Hydra-Comp styrker produktionskapaciteten

Hydra-Comp A/S meddeler, at man aktuelt har valgt at investere i to CNC-drejebænke, som har vidt forskellige kompetencer og tilsammen tilfører flere tekniske muligheder, ligesom begge maskiner er større og mere fleksible end de eksisterende i produktionen.


Hydraulikspecialisten Hydra-Comp har besluttet sig for at udvide maskinparken i Skive med to CNC-bearbejdningscentre, som Duroc Machine Tool i Randers skal levere, og forøger derved produktionskapaciteten markant.

Beslutningen er taget ud fra en konstant stigende efterspørgsel på kundetilpassede hydraulikcylindre. Med indkøbet af de to CNC-drejebænke kan man trække mere arbejde hjem til Skive og håndtere flere processer internt. 

Opgraderingen giver et markant komptenceløft til produktionen, øger kapaciteten og gør virksomheden betydeligt mere fleksibel i forhold til kundernes efterspørgsel. De fortsatte udfordringer i forsyningskæderne har haft betydning for at tiltaget bliver gennemført nu, men strategien på området er på ingen måde ny, fortæller Hydra-Comp-direktør Rasmus Jacobsen:

”Vi har arbejdet målrettet henimod kapacitetsudvidelsen. Et heftigt aktivitetsniveau de sidste tolv måneder har bekræftet os i, at tiden var moden til at tage skridtet. Vi fordobler næsten produktionskapaciteten og forbedrer vores leveringsevne. Samtidig kan vi sige ja til langt flere ordrer,” siger Rasmus Jacobsen, og tilføjer, at man ved at være mindre sårbar overfor udfordringer i forsyningskæderne, også kan styrke konkurrenceevnen yderligere.

”Det er en investering i vores egen forsyningskæde, som er tæt forbundet med virksomhedens vækst. Nu kan vi i endnu højere grad imødekomme kundernes behov. Når kapaciteten går op, går leveringstiden ned. Det gavner alle parter,” understreger Rasmus Jacobsen.

CNC-drejebænkene er henholdsvis en DN Solutions Puma 3100LSY og en Puma 5100XLYB, der har vidt forskellige kompetencer, som tilsammen tilfører Hydra-Comp flere tekniske muligheder. Begge maskiner er større og mere fleksible end de eksisterende i produktionen, og Rasmus Jacobsen ser også moderne teknologi som en drivkraft til at fastholde og tiltrække nye medarbejdere:

”Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, og der spiller CNC-maskinteknologi en rolle. Det er vigtigt, at vores medarbejdere har optimale arbejdsbetingelser. De menneskelige ressourcer er vores største aktiv,” konstaterer Rasmus Jacobsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik