Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Hydra-Comps reparationsafdeling i Kolding er udstyret med en til faget hører egnet maskinpark, som eksempelvis drejebænken, som Aksel Madsen her ses i aktion ved.
  • Hydra-Comps reparationsafdeling i Kolding er udstyret med en til faget hører egnet maskinpark, som eksempelvis drejebænken, som Aksel Madsen her ses i aktion ved.

09.06.2020, 11:38

Hydra-Comp-værksted i Kolding

Hydra-Comp A/S udvider nu aktiviteterne med et reparationsværksted i Kolding, oplyser Skive-virksomheden, som dermed styrker sig inden for reparation af hydraulikcylindre i Syddanmark, såvel som på Fyn og Sjælland.


En reparationsafdeling i Syddanmark har længe været højt på ønskelisten hos Hydra-Comp.

Kundepotentialet i Trekantområdet er betragteligt, og man kommer samtidig tættere på de fynske og sjællandske kunder, hvor man også har set vækst i efterspørgslen. Værkstedet, der får base på Ambolten i Koldings industrikvarter, er nu en realitet, og er også en naturlig udvidelse af forretningen, mener Hydra-Comp-direktør Jørgen Jacobsen: 

”Vi højner vores tilstedeværelse markant. Der er store fordele ved at have en lokalt funderet reparationsafdeling. Alene i nærområdet er entreprenør- og udlejningssektoren stærkt repræsenteret. Der er også en del maskinstationer, som vi harmange års erfaring med at servicere fra Skive. Generelt er der meget industri i vores målgruppe inden for en kort radius”.

Jørgen Jacobsen fortæller videre, at man ud over reparation af hydraulikcylindre, også vil producere og reparere standard hydraulikslanger på værkstedet. De netop etablerede værkstedsfaciliteter byder på en opdateret maskinpark med blandt andet drejebænk, fræsere, testbænk og svejseanlæg, så Kolding-afdelingen har adgang til præcis de samme muligheder som man tilbyder i Skive. Jørgen Jacobsen understreger vigtigheden af, at reparationsafdelingen straks fra førstedagen lever op til de højeste kvalitetsstandarder:

”Der skal ikke være forskel på de to værksteder. Kompetencerne er nøjagtig ens, og kunderne kan selv vælge, hvor de vil hen. Kolding er tættere på Fyn og Sjælland, end Skive. Vi forventer at hente nye reparationskunder på den konto. Der liggerallerede en bunke forespørgsler fra den anden side af Lillebælt”.

Produktionen af hydrauliske Hydropac-pumpestationer og mini-Powerpacks foregår også i lokalerne på Ambolten, mens udvikling og konstruktion af hydraulikcylindre stadig har hjemme på Bjørnevej i Skive. At man har bredt sig over flere forretningsområder inden for hydrauliske løsninger, er en stor fordel i uforudsigelige tider, mener Jørgen Jacobsen. Han påpeger, at netop reparationsdelen er en uundværlig del af Hydra-Comp. Det var da også var grundlaget forvirksomhedens etablering for snart tyve år siden:

”Der er altid en hydraulikcylinder, der skal repareres. Uanset hvordan verden ser ud. Selvom vi har stort fokus på digitale kundeløsninger og egenproduktion, prioriterer vi fortsat værkstedsaktiviteterne højt. Åbningen i Kolding bekræfter dette,” fastslår Jørgen Jacobsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik