Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Hydrauliske cylindre er et fælles område for AVN Gruppens aktiviteter i AVN Hydropower og BB Hydraulik, som aktuelt har udløst en større ordre på 64 hydrauliske cylindre i Aalborg.
  • Hydrauliske cylindre er et fælles område for AVN Gruppens aktiviteter i AVN Hydropower og BB Hydraulik, som aktuelt har udløst en større ordre på 64 hydrauliske cylindre i Aalborg.

24.08.2020, 14:16

Hydrauliske cylindre i fokus

AVN Hydropower meddeler, at virksomheden har landet en ordre på 64 hydrauliske cylindre, som skal monteres hos kunden over de næste par måneder. Den første leverance af hydrauliske cylindre har allerede forladt afdelingen i Aalborg.


AVN Hydropower har, sammen med BB Hydraulik - et andet hydraulikselskab i AVN Gruppen - opbygget erfaring i at renovere, ombygge og fremstille hydrauliske cylindre til forskelligartede formål inden for industri, landbrug, offshore og marine.

Det har aktuelt ført til, at virksomheden har landet en ordre på 64 hydrauliske cylindre, som skal monteres hos kunden over de næste par måneder.

BB Hydrauliks rammer ved Odense kommer i den forbindelse til at understøtte AVN Hydropower-organisationen. Odense-virksomheden har et værksted på cirka 1.400 kvadratmeter med 6 meter til loftet, hvor der er installeret en traverskran, som kan laste op til 5 tons, ligesom man råder over et reservedelslager af flanger, stempelhoveder, hydraulikrør, møtrikker og ventiler, så man kan gennemføre service, reparation og ombygning af både store og små hydrauliske cylindre, påpeger afdelingsleder Frode Iversen:

”Hos BB Hydraulik fremstiller vi stempelstænger efter ønske, hvor vi kan tilbyde stænger i alle tilgængelige materialer, lige fra standard 20MnV6 til diverse rustfrie kvaliteter, såsom AISI 329 med krom eller slebet og speciallegeringer med sprøjtet/slebet overflade.  Det handler om at være fleksibel og finde den rigtige tekniske løsning for kunden. Med vores totalt 25 hydraulik-servicebiler i gruppen kan vi også hurtigt rykke ud og hjælpe kunden, som står med en given problemstilling et eller andet sted i Danmark,” fastslår Frode Iversen, og fortsætter. 

”Med hensyn til cylinderrør er vi også fleksible, og kan levere flere varianter for eksempel sømløse, rullepolerede eller borede cylinderrør. Også her kan vi tale om opgaven og finde løsningen der passer. Hvis din gamle stempelstang er blevet ødelagt, så kan vi give den et nyt lag krom, sprøjte nyt toplag på eller skifte stangen.Der er ingen opgave, som er for stor eller lille, fordi vi kan trække på vores mange års erfaring, når det kommer til hydrauliske cylindre".


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik