15.09.2021, 17:32
ICS Fotocelle-eksperten A/S er blevet Leuze-forhandler, og har indlemmet produktprogrammet i ICS-porteføljen.
Når hi '21-messen i MCH-Messecenter Herning åbner den 5. oktober, kan man finde Leuze-produktprogrammet på stande. Ud over på Leuzes stand, er producenten repræsenteret af ICS, der pr. august er blevet forhandler af Leuzes produkter i Danmark.
Leuzes produktprogram omfatter sensorer og passende tilbehør til industriel automatisering inden for produktområderne: Koblende sensorer, målende sensorer, produkter til arbejdssikkerhed, identifikation, dataoverførsels-/styringskomponenter, industriel billedbehandling samt et udvalg af tilbehør til apparater. Der er tale om produkter til både standardapplikationer og Hightech-løsningen –samt alt derimellem, fremhæver Leuze.
”Vi har siden vor start i 1986 været industriens problemløser og markedsført produkter fra en række internationale leverandører. Vi er derfor meget glade for at få Leuzes produkter med i vort leveringsprogram, hvorved vi manifesterer os som den leverandør i Danmark, der har det bredeste produktprogram inden for sensor-, automations- og sikkerhedsprodukter. Vi ser frem til også at præsentere Leuzes produkter på vores stand i Herning,” siger administrerende direktør Morten Hansen, ICS.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: