Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
IDA's fungerende formand Aske Nydam Guldberg ser muligheder i Danmarks tilslutning til Det Europæiske Forsvarsagentur samt det Permanente Strukturerede Samarbejde, PESCO.
  • IDA's fungerende formand Aske Nydam Guldberg ser muligheder i Danmarks tilslutning til Det Europæiske Forsvarsagentur samt det Permanente Strukturerede Samarbejde, PESCO.

23.03.2023, 10:58

IDA: Forsvars-tilslutning skal følges op med penge

Når Folketinget åbner døren for, at Danmark langt om længe kan slutte sig til alle øvrige EU-lande i Det Europæiske Forsvarsagentur samt det Permanente Strukturerede Samarbejde, PESCO, må og skal det kommende forsvarsforlig rumme en stor pose penge til forskning og teknologi, vurderer IDA.


Knap et år efter forsvarsforbeholdet blev afskaffet ved folkeafstemning, har et bredt flertal i Folketinget vedtaget et beslutningsforslag, der grundlæggende baner vejen for, at Danmark som det sidste EU-land nu vil deltage i Det Europæiske Forsvarsagentur samt det såkaldte PESCO-samarbejde.

”Det er en vanvittigt vigtig vedtagelse for dansk forskning og de teknologier, der kan komme både civilsamfundet og forsvaret til gavn, for nu er der i vores øjne ingen vej uden om, at man i et forsvarsforlig skal øremærke to procent af de samlede udgifter til de formål,” siger Aske Nydam Guldberg, der er fungerende formand i IDA.

Danmark bruger i dag kun en mindre del af forsvarsudgifterne på forskning og teknologi, men i beslutningsforslaget fremgår det, at de deltagende lande – og altså hermed nu også Danmark – skal øge andelen med henblik på at nærme sig de to procent, hvilket i Danmark vil svare til en milliarder kroner årligt.

”Der er et hav af fantastiske teknologier, som både kan beskytte Danmark og vores allierede og samtidig komme den almene befolkning til gode. Vi ser især gerne mere skub bag kvanteteknologi, som kan kortlægge i en afsindig detaljegrad, lave ubrydelig kryptering og måle nerveimpulser i hjernen, mens droner udover militære formål eksempelvis også kan flyve hjertestartere ud, som vi nu ser i et nordjysk forsøg,” siger Aske Nydam Guldberg.

Han fremhæver desuden grønne brændstoffer og genanvendelse af militært isenkram som områder, der kan nyde godt af yderligere forskningsmidler med et såkaldt dual-use-perspektiv for øje, altså med gevinster der rækker ud over militære formål og som oplagt kan indgå i det kommende forsvarsforlig.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik