Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Årets optag på ingeniøruddannelserne imponerer ikke, mener IDA
  • Årets optag på ingeniøruddannelserne imponerer ikke, mener IDA

27.07.2021, 19:02

IDA: STEM-uddannelserne skal tiltrække flere

I forhold til 2019-niveauet vækker optaget på landets ingeniøruddannelser ikke begejstring i Ingeniørforeningen, IDA


Årets opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser at antallet af unge, der har fået en plads på landets ingeniøruddannelser i forhold til 2019, ikke stiger nævneværdigt.

I 2020 havde regeringen sikret flere pladser til de studerende på grund af corona-situationen, men årets optag viser, at fem procent færre er blevet optaget på diplomingeniøruddannelsen, mens ti procent færre er kommet ind på civilingeniøruddannelsen sammenlignet med sidste år.

I forhold til optaget i 2019 har to procent færre endda fået en plads på diplomingeniørstudiet, men syv procent flere kan starte på en uddannelse som civilingeniør. Det samlede billede ærgrer IDA-formand Thomas Damkjær Petersen, der understreger, at kandidater med en STEM-uddannelse (Science, Technology, Engineering & Mathematic) allerede i dag er en eftertragtede på arbejdsmarkedet.

”Danmark og danske virksomheder mangler allerede arbejdskraft på STEM-området, og med den forestående grønne omstilling og den omfattende digitalisering af hele samfundet, vil efterspørgslen på STEM-arbejdskraft kun stige. Det er ærgerligt, at der skal en pandemi til for at få øget optaget på ingeniøruddannelserne, og jeg havde gerne set, at vi kunne fastholde niveauet fra 2020. På trods af, at regeringen gennem Teknologipagten selv har sat sig et mål om at uddanne 20 procent flere STEM-kandidater over de kommende år, står erhvervslivet nu tilbage med et optag på ingeniørområdet, der ikke er meget højere, end det fra 2019. Her havde jeg gerne set større ambitioner,” siger han.

Ifølge en aktuel prognose vil der alene på IT-området mangle 22.000 kvalificerede IT-folk i 2030, hvoraf de omkring 15.000 vil være IT-uddannede med mellemlange og lange videregående uddannelser. Derfor er Thomas Damkjær Petersen, der også er formand for den teknologiske alliance Engineer the Future bekymret for udviklingen, hvis der fra politisk side ikke bliver taget seriøst hånd om udfordringen:

”Den hjemlige vækst og velfærd, er helt afhængig af, at vi får optaget flere på STEM-området. Så nytter det ikke, når eksempelvis DTU og ITU faktisk optager ti procent færre end sidste år. Det er ikke det fremtiden har brug for,” siger han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik