Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
IDA har iværksat en kampagne i forbindelse med valgkampen. Blandt andet en video med Rasmus Botoft.
  • IDA har iværksat en kampagne i forbindelse med valgkampen. Blandt andet en video med Rasmus Botoft.

27.09.2022, 09:42

IDA: Valget er ikke sort og hvidt

Frem mod det kommende folketingsvalg opfordres både kandidater og vælgere til at forholde sig til viden og fakta og have øje for nuancerne, lyder det fra IDA-formand Laura Klitgaard.


En række centrale samfundsudfordringer er i fokus, når IDA går ud med et budskab om, at den kommende valgkamp bør basere sig på alt andet end urealistisk overbudspolitik og store løfter og i stedet fokusere på, hvordan vores velfærdssamfund bliver stærkere og klogere, oplyser formand for Ingeniørforeningen, IDA, Laura Klitgaard, som mener, at Danmark og resten af verden står med så store udfordringer, at det er vigtigere end nogensinde før, at fornuften kommer i højsædet:

"Der er en generel mangel på arbejdskraft, ikke mindst, når det drejer sig om ingeniører, IT-professionelle og naturvidenskabelige kandidater. Alligevel lukker vi os om os selv og begrænser antallet af internationale studerende på disse felter. Det er et godt eksempel på en unuanceret beslutning taget med afsæt i et excel-ark over SU-udgifter. Her er vi nødt til at tænke anderledes og i stedet arbejde på at tiltrække og fastholde flere internationale studerende. Ellers sidder vi om få år tilbage med et kortspil uden esser og billedkort,” siger hun.

Laura Klitgaard peger på, at også bliver det svært – hvis ikke umuligt – at gennemføre store forandringer af samfundet, hvis ikke vi har den fornødne arbejdskraft. Hun understreger, at den seneste begrænsning af optaget på vitale uddannelser i de større danske byer, samt udflytning af uddannelser heller ikke virker synderligt nuanceret:

”Både den grønne omstilling og digitaliseringen af Danmark, kræver en oplyst 360 graders tilgang, hvis vi skal gøre det ordentligt og sikre at vi har alle med ombord. Det kræver investeringer i både uddannelse og forskning.” siger Laura Klitgaard.

Skuespiller Rasmus Botoft, der fronter IDAs kampagne bakker helt op om indholdet og har ikke haft betænkninger omkring at stille op:

”Kampagnen er ikke et spørgsmål om at pege på det ene eller andet parti. Formålet er at sætte fokus på nødvendigheden af fakta og viden, og forhåbentlig samtidig bidrage til, at vi får en mere nuanceret valgkamp. Det vil jeg meget gerne medvirke til. Det er vigtige temaer, der tages op i kampagnen, og de fortjener at komme frem i lyset,” siger Rasmus Botoft.

IDA-kampagnen omfatter blandt andet flere videoer. Se video med Rasmus Botoft, ved at klikke på lænken her 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik