Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Danfoss har indgået aftale om køb af Ikusi-forretningsenheden Remote Control, der ventes indlemmet i Danfoss Power Solutions.
  • Danfoss har indgået aftale om køb af Ikusi-forretningsenheden Remote Control, der ventes indlemmet i Danfoss Power Solutions.

01.08.2018, 11:31

Ikusi-enhed opkøbt af Danfoss

Danfoss har i juli indgået en aftale om at opkøbe Remote Control-forretningsenheden i den spanske virksomhed Ikusi.


Ikusi - som er en stærk spiller på markedet inden for telekommunikationsnetværk og trådløse fjernstyringer - har indgået aftale med Danfoss-koncernen om frasalg af Remote Control-forretningsheden, der omfatter udstyr og teknologier til fjernbetjening og styring af lastbilmonterede kraner, spil, off-road-maskiner og andre industrielle anvendelser.

“At opkøbe innovative teknologier er en vigtig del af vores investeringer i at udvikle vores forretning, og jeg ser meget frem til, at teamet fra Ikusi Remote Control bliver en del af Danfoss. Der er et enormt potentiale inden for fjernstyring, og opkøbet er et rigtig godt eksempel på hvordan vi, ved at tilføje ny digital teknologi, kan styrke vores portefølje af avancerede komponenter og systemer og tilbyde en bredere pallette af løsninger til glæde for vores kunder,” siger koncernchef, CEO Kim Fausing, Danfoss.

Remote Control-forretningen bliver integreret i Danfoss Power Solutions-forretningssegmentet.

“Ved at tilføje trådløs fjernstyringsteknologi til vores kernekompetencer i Danfoss Power Solutions styrker vi både vores globale position og vores systemløsninger inden for softwareudviklingsplatformen PLUS+1. Vi har en enestående mulighed for at differentiere os ved at tilbyde komplette systemer med særligt funktionel sikkerhed, topperformance og omkostningseffektive løsninger i fokus. Jeg glæder mig til at kunne byde det meget kyndige og erfarne team velkommen til Danfoss og vores forretningssegment. Vi vil investere i forretningen i San Sebastian, som bliver vores kompetencecenter inden for fjernstyring, og vi vil bibeholde det tætte samarbejde med lokalsamfundet og det lokale universitet,” siger President Eric Alström, Danfoss Power Solutions.

Opkøbet inkluderer en fabrik i Spanien med udvikling og produktion samt salgskontorer i USA, Tyskland og Dubai.

Handlen er betinget af godkendelser fra myndigheder, herunder konkurrencemyndighederne. Opkøbet forventes fuldt gennemført i løbet af årets tredje kvartal. Parterne har ikke offentliggjort købspris eller andre betingelser for opkøbet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik