Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Direktør Rasmus Thygesen, DI-Teknik (t.v.). og Industrial Level-direktør Kasper Bech Nonnebo (t.h.) giver hånd på opkøbet.
  • Direktør Rasmus Thygesen, DI-Teknik (t.v.). og Industrial Level-direktør Kasper Bech Nonnebo (t.h.) giver hånd på opkøbet.

06.02.2024, 07:20

Industrial Level opkøbt af DI-Teknik

Pr. februar er DI-Teknik styrket gennem opkøbet af Industrial Level, der rådgiver inden for industriel automation og Cybersecurity, herunder NIS2.


DI-Teknik har aktuelt styrket sin position ved at erhverve den danske rådgivningsvirksomhed, Industrial Level, der sker for at styrke DI-Tekniks strategiske skridt mod at imødekomme fremtidens krav til Cybersecurity inden for automation, fremhæver direktør Rasmus Thygesen, DI-Teknik.

Siden etableringen i 2020 har Industrial Level fungeret som en uafhængig rådgiver inden for automation for forskellige virksomheder og organisationer. Og med opkøbet udvider DI-Teknik sit fuld-service-udbud, der allerede omfatter industriel automation, industriel IT og industrielle installationer, til nu også at inkludere specialiseret rådgivning, fremhæver Rasmus Thygesen videre:

"Vores beslutning om at opkøbe Industrial Level afspejler ikke kun vores dedikation til at levere branchens bedste løsninger, men også vores fortsatte engagement i at forbedre vores eksisterende produktportefølje. Med dette strategiske opkøb udvider vi vores kompetencer inden for cybersecurity rådgivning, og vi ser frem til at styrke vores position som en pålidelig partner for vores kunder".

Direktør og medstifter Kasper Bech Nonnebo, Industrial Level, deler sin begejstring for virksomhedens partnerskab med DI-Teknik. Han fremhæver, hvordan dette samarbejde vil tilføre betydelig ekspertise og ressourcer til Industrial Level. Kasper Bech Nonnebo ser positivt på denne styrkelse af deres ressourcer, især med DI-Tekniks udvikling af innovative systemer inden for EU's Net- og Informationssikkerhedsdirektiv, NIS2, som Industrial Level ser frem til at implementere.

Det fremhæves videre, at trods dette partnerskab vil Industrial Level fortsætte som et selvstændigt rådgivningshus, opretholde sin uvildige position på markedet og bevare sin ekspertise og unikke bidrag til kunder og partnere.

Siden marts 2022 har DI-Teknik iøvrigt været en del af den internationale teknologivirksomhed, Caverion.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik