Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Med det aktuelle opkøb af norske Eldor, har Init suppleret med nummer 15 i rækken af opkøb siden Picca Automation blev opkøbt, som gruppens første virksomhed i januar 2022.
  • Med det aktuelle opkøb af norske Eldor, har Init suppleret med nummer 15 i rækken af opkøb siden Picca Automation blev opkøbt, som gruppens første virksomhed i januar 2022.

05.07.2024, 17:52

Init køber norske Eldor

Med opkøbet af norske Eldor styrker Init sine ydelser til energibranchen og udvider samtidig sin europæiske tilstedeværelse med lokationer i Stavanger i Norge og Aberdeen i Storbritannien.


Norske Eldor er pr. 4. juli officielt en del af Init Group, og vil indgå i koncernen som en del af Init Norway, og vil på koncernbasis være i familie med danske Picca, PD-Automation, Logimatic, AN Group, Inuatek, 3Tech Automation, MBB Consult, Danit, FH Software, ProjectBinder, Automation Lab og Zatea, ligesom koncernen består af det tidligere Acobia (nu Init Sweden), Martensson Consulting og Industriprojektbyrån Engineering i Sverige, samt det tidligere Nebb (nu Init Norway).

Eldor har leveret systemudvikling til olie- og gasmarkedet siden 2006. Virksomheden har især stor erfaring inden for styrings- og sikkerhedssystemer, telekommunikation og industriel IT, fjerndrift samt procesoptimering og forandringsledelse. Eldors kundebase er centreret omkring Nordsøen.

"Eldor bringer et væld af erfaring og specialiseret viden inden for kontrol- og sikkerhedssystemer, som supplerer vores eksisterende kompetencer perfekt. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med Eldors talentfulde team for at drive innovation og levere enestående værdi til vores kunder i energisektoren. Vi er stolte af at have dem ombord," siger CEO Alexander Risøy, Init Norway.

Således viderefører Eldor sine nuværende aktiviteter, herunder arbejds- og projekttilgange, ligesom den nuværende ledelse af virksomheden fortsætter.

Med Eldors indtræden i koncernen har Init nu ca. 690 medarbejdere fordelt på lokationer i Danmark, Sverige, Norge, Nordmakedonien, Serbien, Spanien, Irland og Storbritannien.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik