Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Det forlænger perioden til hele året, når man anvender SQYFlex-platformen til vindmøllevedligehold. (Foto: PP Techniq)
  • Det forlænger perioden til hele året, når man anvender SQYFlex-platformen til vindmøllevedligehold. (Foto: PP Techniq)

19.09.2024, 09:28

Innovativ dansk teknologi til vindmølle-vedligehold

I forbindelse med WindEnergy Hamburg 2024, der holdes 24. til 27. september, slår danske PP Techniq A/S et slag for firmaets SQYFlex-platform, der giver adgang til arbejde på vindmøllevingerne i lys, ly, varme og optimal sikkerhed.


For hvert minut en vindmølle står stille, mister ejeren indtægt. Derfor gælder det om at arbejde hurtigt, når vindmøllevingerne løbende skal repareres, blandt andet på forkanten, der bliver slidt af vejr og vind.

”Vi kan nu hejse vores teknikere op i et velbelyst, vejrsikret og opvarmet miljø i stedet for at lade dem fire sig i reb op og ned ad vingen. Når de er godt beskyttet af platformen, kan de arbejde 24/7 i skiftehold og dermed reducere møllens nedetid betragteligt. Det beskyttede miljø sikrer også en højere kvalitet af reparationerne, fordi vi kan kontrollere luftens fugtighed og temperatur. Det gør en stor forskel,” siger Scott Smith, der er Renewables Manager hos Geo-Structural Ltd., som bruger SQYFlex i forbindelse med deres servicering af vindmøllevinger. 

En anden fordel ved SQYFlex-platformen er strømforsyningssystemet SQYPower. Det trækker strøm direkte fra turbinen til reparationsarbejdet. Ved at bruge SQYPower undgår man at bruge en traditionel generator, som kører på fossilt brændstof. Scott Smith anslår, at vedligeholdelse af 30 vindmøller med SQYPower reducer CO2-udledningen med mindst 1,2 tons CO2. Det kontrollerede miljø på platformen gør det også muligt at opfange det miljøskadelige glasfiberstøv fra reparationsarbejdet. Det forhindrer forurening af marker, kvæg og havområder, dér hvor møllerne står. 

Efter de første vellykkede tests af SQYFlex på Storbritanniens største landbaserede vindmøllepark Whitelee Windfarm i 2022, ejer Geo-Structural Ltd. nu tre platforme. Med dem kan Scott Smiths teknikere arbejde 12 måneder om året sammenlignet med det traditionelle 5 til 6 måneders arbejdsvindue for rebteknik.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik