15.04.2025, 14:34
WAGO har taget samlemuffer et skridt videre med 221-420-samlemuffe, som er med håndtag, og sparer både plads og tid, ligesom den er kompakt og alsidig.
WAGO har aktuelt føjet yderligere samlemuffeteknologi til produktprogrammet, og introducerer 221-420.
Samlemufferne har plads til hele 10 ledere med samme potentiale, og disse kan tilsluttes ganske intuitivt uden brug af værktøj. Der kan både gøres brug af fintrådede ledere fra 0,14 til 4 kvadratmillimeter og flertrådede ledere fra 0,2 til 4 kvadratmilimeter. Takket være det kompakte 2-plans design er det nemt at finde plads til WAGO’s samlemuffe i selv trange rum, fremhæver WAGO Denmark A/S.
Mærkespændingen og mærkestrømmen for WAGO samlemuffen er henholdsvis 450V og 32A. Dette åbner op for talrige anvendelsesmuligheder for ledningsføring af fordelere, f.eks. i bygningsinstallationer – lige fra rullegardiner til varmekredsfordelere, sikkerhedsteknik og samtaleanlæg til tilslutning af det elektriske komfur i hjemmet.
WAGO’s samlemuffe gør brug af Cage Clamp-teknologien – en pålidelig og vedligeholdsfri tilslutningsteknologi til tilslutning af ledere ved hjælp af en fjederklemme i individuelle klemmerum. Dette eliminerer behovet for komplekse trin såsom krympning af trådendekapper. Det letter derfor arbejdsgangen og sparer ligeledes tid for såvel installatører som producenter. Sikkerhedsaspektet er også en vigtig prioritet for WAGO: Det transparente “glas” giver mulighed for en øjeblikkelig visuel inspektion, så det er muligt at verificere den normativt korrekte kontakt. Selv når lederne er blevet installeret, er det nemt at udføre tekniske inspektioner via åbningerne på for- og bagsiden.
Der kan fastgøres adskilligt tilbehør til WAGO’s samlemuffer. Det er for eksempel muligt at tilkøbe monteringsadaptere med eller uden fødder til enten en lodret eller vandret montering på monteringsskinnen. Du kan også vælge trækaflastningsplader. Tilbehørsudvalget spænder desuden over en såkaldt Ex-certificering til de særlige forhold i en potentielt eksplosiv atmosfære samt en mere bæredygtig Green Range-variant.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: