Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ Arbejdsgiverne, glæder sig over status quo i el- og VVS-brancherne oven på et rekordhøjt niveau ¨året inden.
  • Underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ Arbejdsgiverne, glæder sig over status quo i el- og VVS-brancherne oven på et rekordhøjt niveau ¨året inden.

25.02.2020, 14:42

Installationsbranchen trodser negativ lærlingetendens

De danske el- og VVS-installationsvirksomheder holdt i 2019 det høje niveau for indgåede uddannelsesaftaler, mens tallet til gengæld var faldende for de øvrige erhvervsuddannelser som helhed.


Der blev indgået stort set lige så mange uddannelsesaftaler i installationsbranchen i 2019, som det var tilfældet året før, viser aktuelle tal fra Børne- & Undervisningsministeriet.

Her fremgår det, at der var en svag stigning i antallet af nye lærlinge på elektrikeruddannelsen på 1 procent og et ligeledes beskedent fald på VVS-energiuddannelsen på 2,7 procent. Tilsammen lander installationsuddannelserne derfor på status quo, når det gælder antallet af indgåede uddannelsesaftaler i 2019 – mens det samlede antal lærlinge (lærlingebestanden) er steget med 6,5 procent i forhold til året før.

”Det er utroligt flotte tal oven på et ellers rekordhøjt antal aftaler i 2018. Og det understreger jo bare endnu en gang, at installationsvirksomhederne tager deres ansvar alvorligt, når det gælder om at sikre den fremtidige strøm af kvalificeret arbejdskraft,” siger underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:

”Over de seneste fem år har installationsbranchen øget antallet af uddannelsesaftaler med 70 procent, og der er i dag cirka 25 lærlinge per 100 faglærte ude i virksomhederne. Det må siges at være ganske godt gået,” siger Tina Voldby.

”Det er naturligvis også et udtryk for, at installationsbranchen i det hele taget har oplevet stabil vækst de senere år, og samtidig kan vi se, at der er brug for de kompetencer og det kendskab til den nyeste teknologi, som eleverne udstyres med på de tekniske erhvervsuddannelser,” siger Tina Voldby.

Hun ærgrer sig dog over, at udviklingen hos alle erhvervsuddannelserne som helhed (-3,2 procent) er gået den forkerte vej:

”Det er en udvikling, der skal vendes hurtigst muligt, hvis ikke vi om ganske få år skal stå med en akut mangel på faglærte. Samtidig ved vi, at adgangen til en læreplads er ganske afgørende for de unges motivation til at tage en erhvervsuddannelse, så vi kan kun opfordre til, at virksomheder i alle brancher slår dørene op for et større antal lærlinge,” siger Tina Voldby.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik